Islamisk Stats (ISIS) seneste bulldozing af oldtidsbyerne Nimrud, Hatra og Korsabad, tre af verdens største arkæologiske og kulturelle fundsteder, er blot gruppens seneste voldelige angreb inden for det store område, som er kommet under deres kontrol. Siden januar 2014 har ISIS i sit prangende barbari sprængt shi'itiske moskeer i luften, bulldozet kirker, pulveriseret relikviesteder og plyndret museer.
Endnu værre, ISIS' historie passer med et gammelt og almindeligt muslimsk mønster med at destruere historiske kunstgenstande.
Nogle angreb rammer andre rivaliserende religioners værker, såsom græsk-ortodokse kirker i det nordlige Cypern (siden 1974), Bamiyan buddhafigurerne i Afghanistan (i 2001), Ghriba-synagogen i Tunesien (2002), et historisk hindutempel i Malaysia (2006) og de assyriske antikviteter ("gudebilleder") i Mosul (2015). På det personlige plan smadrede en saudiaraber historiske statuer ved buddhisttemplet Senso-Ji i Tokyo i 2014. Og faren er slet ikke ovre: Islamiske ledere har spredt rygter vedrørende planer om at ødelægge Persepolis i Iran, Skt. Catharina-klosteret i Sinai og de store pyramider i Egypten.
 Efter invasionen i 1974 sørgede tyrkiske styrker for, at mange kirker i det nordlige Cypern kun var egnede for dyr. |
I nogle tilfælde gør erobrerne ikke-islamiske helligdomme til islamiske sådanne og slår dermed islams overhøjhed fast. Dette kan gøres ved at konvertere dem til islamiske helligdomme, såsom kabaen i Mekka, Skt. John-katedralen i Damaskus, Hagia Sophia i Konstantinopel; eller ved at bygge oven på dem, såsom Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem og Babri Masjid i Ayodhya, Indien.
Muslimer af én trosretning ødelægger sommetider andre islamiske sekters arvegods. Nylige eksempler herpå inkluderer Sidi Mahmoudous gravmæle, en middelalderbygning i Timbuktu (2012), sufigrave i Libyen (2012) og bibliotekerne i Mosul (2015). Men bedst kendt er saudiernes ødelæggelse af antikke kunstgenstande i Mekka siden 1990'erne under iagttagelse af strenge wahhabiske principper om fravær af forbøn; selv Muhammeds grav i Medina er i fare.
 Taliban sprængte en kæmpemæssig buddhastatue fra det 6. årh. i luften i 2001. |
Ødelæggelse ledsager også udkæmpningen af krige; den syriske konflikt siden 2011 har været særligt knusende i så henseende, idet kampene har forvoldt alvorlig skade på så storslåede antikke steder som citadellet i Aleppo, Umayyad-moskeen og korsridderborgen Crac des Chevaliers. Desuden medfører smugleri og anden profitskabende aktivitet for at betale krigens udgifter storstilede tyverier og handel med sjældne antikviteter; UNESCO rapporterer for eksempel, at den ældgamle syriske by Apamea er "fuldkommen ødelagt."
Ældgamle kunstgenstande kan endda blive tilintetgjort, fordi deres område skal bruges til noget andet, som anses for at være af højeste vigtighed. Det Palæstinensiske Selvstyre smed i år 2000 bunker af kostbare, arkæologiske levn på Tempelbjerget ud som det rene byggeaffald for at opføre en moske. I 2013 satte Hamas bulldozere ind mod dele af den 3.000 år gamle Anthedon-havn i Gaza med henblik på militære formål, og de tyrkiske myndigheder ødelagde murene til Yedikule-haverne fra den byzantinske æra for at opføre et dekorativt svømmebad.
 Al-Qaeda bombede Ghriba-synagogen i Tunesien i 2002. |
Endelig er der de uprovokerede, selvpåførte kulturelle sår. Disse inkluderer plyndringer af irakiske museer, biblioteker og arkiver (2003), i 2011 afbrænding af L'Institut d'Égypte og plyndring af det Egyptiske Museum, i 2013 destruktion af manuskripter i Timbuktu og plyndring af Mallawi Museum i Minya, Egypten, samt i 2014 ødelæggelser ved Saeh-biblioteket i Tripoli, Libanon og ved Museet for Islamisk Kunst i Cairo.
Hvorfor inspirerer islam sine tilhængere til at tilintetgøre deres fædrene arv? Fordi ydmygelse skaber og forstærker ens ophøjethed. Tilintetgørelse af de vantros arvegods bekræfter muslimernes overlegne magt og dermed islams sandhed. Ligeledes bekræfter ødelæggelsen af levn fra muslimske rivaler islamismens overlegenhed over andre, mindre selvhævdende fortolkninger af islam.
 ISIS sprængte shi'itiske moskeer i Mosul i luften i 2014. |
Selvom indtagelsen og overtagelsen af andres monumenter påbegyndtes ved selve islams fødsel (f.eks. kabaen), er ødelæggelsernes orgiastiske højder med ISIS noget nyt; læg mærke til, at næsten alle de nævnte eksempler stammer fra det 21. årh. Omvendt har de nyligt ødelagte antikke levn overlevet så længe, fordi muslimer har ladet dem være i fred. I så henseende er situationen langt værre i dag end nogensinde før – hvilket ikke er så mærkeligt, da islam optræder i sin værste udgave nogensinde. Alle andre større religioner er gået bort fra den slags groft voldelige indskydelser, hvis motiv er uacceptabelt og hvis følger er tragiske.
Findes der et mellemøstligt land, som jubler over sin multireligiøse arv, fejrer ældgamle kunstfund på mønter og frimærker, bygger fantastiske museer til sine ældgamle kunstgenstande, opfatter arkæologi som en national hobby og studerer manuskripter i stedet for at brænde dem af? Ja, det gør der da. Det land hedder Israel. Resten af regionen kunne lære ét og andet om historisk påskønnelse fra den jødiske stat.
 Både navnet på Quwwat al-Islam ("Islams Magt")-moskeen i Delhi og den kendsgerning, at den er opført af materialer fra "27 afgudstempler," peger hen på islamisk overherredømme. |
