Hjælp til de syriske oprørere
* Er den tyrkisk-amerikanske aftale om at træne og udstyre syriske oprørere seriøs?
Nej, begge sider foregiver blot at samarbejde.
* Har Washington tillid til Ankara?
Vedrørende det syriske emne, nej.
* Hvad har De størst sympati for, den tyrkiske position eller den amerikanske, med hensyn til at hjælpe oppositionen?
Det er måske overraskende, men jeg er faktisk mere enig med Ankara end med Washington i det spørgsmål. Ekstern hjælp bør gå til bekæmpelse ikke blot af ISIS, men også af regimet i Damaskus, dets Hizbollah-allierede og dets iranske velgører.
* Er den amerikanske regering rede til at sætte amerikanske "boots on the ground" [sætte landtropper ind] i Irak og Syrien?
Afgjort ikke. De afghanske og irakiske erfaringer er stadig levende og erindringen herom i den amerikanske offentlighed er ubehagelig. Plus at Barack Obama vandt frem netop gennem modstand mod den amerikanske militære tilstedeværelse i Irak. Jeg er også imod at indsætte landtropper, for den syriske borgerkrig er ikke vores krig. Som jeg plejer at sige, så der intet i den amerikanske forfatning, som kræver, at vi engagerer os i hver eneste udenlandsk konflikt.
Tyrkisk politik
* Hvorledes vurderer De efterretningschef Hakan Fidans tilbagetrækning af sit ønske om at stille op til parlamentet?
Jeg har set forskellige modsætningsfyldte vurderinger: at Fidan tog dette skridt, fordi han er præsident Recep Tayyip Erdoğans foretrukne kandidat til posten som Tyrkiets næste premierminister; eller at premierminister Davutoğlu "stjal" ham fra præsidenten til at hjælpe sig i det næste kabinet. Det sidste giver størst mening for mig.
 Hakan Fidan, tidligere leder af det tyrkiske efterretningsvæsen MIT. |
* Ser De Davutoğlu gøre oprør imod Erdoğans dominans over regeringen?
Det må klart være en fristelse for ham, om ikke andet så fordi premierministeren, ikke præsidenten, formodes at stå i spidsen for republikken Tyrkiet. Men jeg oplever ikke, at Davutoğlu har modet til at trodse Erdoğan. I sidste ende vil han adlyde sin herres ønsker.
* Tror De, at Erdoğan får stemmer nok i juni-valget til at opbygge det præsidentstyre, han ønsker?
Ja. Til dels fordi han ved, hvordan han skal inspirere sine vælgere. Og til dels fordi AKP ved, hvordan man manipulerer med et valg.
* Tror De, at det største oppositionsparti, venstrefløjspartiet CHP, eventuelt i alliance med det kurdiske HDP, vil kunne vinde valget?
Det tror jeg ikke. Oppositionspartierne er gået fejl af hver eneste chance indtil nu, og jeg oplever ikke, at de foretager de nødvendige ændringer for at kunne vinde det kommende valg.
* Hvordan vurderer De Erdoğans fremtid?
Problemfyldt, fordi han personificerer en modsigelse: Hans mestring af tyrkisk politik inspirerer ham til at tro, at han kan optræde på samme selvhævdende facon i udlandet – men det kan han ikke. Han vil måske vinde hvert eneste valg i Tyrkiet, men hans aggression har skabt problemer i hele regionen. Jeg forudser, at dette vil blive hans undergang.
* Hvordan vurderer De den Interne Sikkerhedslov, som lige nu er under overvejelse i parlamentet?
Den udgør det vigtigste enkeltstående skridt i Erdoğans forsøg på at opbygge en politistat. Bliver den ophøjet til lov, vil der gå mange år, før Tyrkiet kan vende tilbage til friheden.
 Medlemmer af det tyrkiske parlament i slagsmål over den foreslåede Interne Sikkerhedslov. |
* Deres overordnede vurdering af Erdoğans skridt i retning af autokrati?
Jeg er enig med Financial Times i, at hans vilje til magt betyder, at Tyrkiets "internationale rolle bliver stadig mindre, dets økonomiske udsigter er dystre og dets livfulde befolkning står i skyggen af ham."
"Shah-Eufrat"-operationen
* Hvad var årsagen til den tyrkiske hærs indtrængen i Syrien den 21.-22. feb. i det der blandt tyrkere kaldes for "Şah-Firat"-operationen?
De tyrkiske tropper tilbragte adskillige timer dybt inde på syrisk territorium for at nå frem til Süleyman Shah-gravstedet (kan findes på et onlinekort på 36°38'22.0"N 38°12'27.0"Ø), som menes at tilhøre bedstefaderen til den oprindelige grundlægger af Det Osmanniske Imperium. De reddede de 38 tyrkiske soldater ud, som beskyttede gravstedet, flyttede gravens indhold og ødelagde bygningen. De gjorde dette, fordi Islamisk Stat (ISIS) kunne have erobret graven, taget soldaterne som gidsler og derved have fremkaldt en offentlig katastrofe i det indbyrdes forhold for AKP-regeringen forud for valget den 7. juni.
 Suleyman Shah-gravstedet, 1973 til februar 2015. |
* Hvordan vurderer De det faktum, at de tyrkiske styrker ikke reddede, men destruerede gravstedet?
Ligesom soldaterne skulle reddes, skulle bygningen destrueres – for at fjerne enhver mulighed for ISIS til at erklære sejr. Det er selvfølgelig en ydmygelse på kort sigt, men den er prisen værd for AKP for at undgå valgproblemer.
* Foretog den tyrkiske hær denne operation sammen med de syriske kurdere fra Democratic Union Party (PYD) [Demokratisk Enhedsparti]?
Ja. Ironisk nok går den bedste rute frem til det gamle gravsted gennem et område, som kontrolleres af PYD. Samarbejdet med PYD var endnu en ydmygelse, som AKP-regeringen måtte acceptere, igen for at undgå valgproblemer.
* Den tyrkiske hær anbragte gravens indhold et nyt sted; har det nogen strategisk betydning?
Gravens nye placering (på 36°52′45″N 38°6′20″Ø) har ingen betydning i sig selv. Den rummer dog to forhold, som er værd at bemærke: Den ligger stadig i Syrien, hvilket betyder, at Ankara opretholder sit suverænitetskrav til et lille stykke syrisk territorium; plus, den ligger blot 200 meter fra grænsen og kan således nemt forsvares af det tyrkiske militær.
* Hvordan vil "Şah-Firat" påvirke det tyrkisk-syriske forhold?
Det vil øve skade på langt sigt. Artikel 9 i Ankara-traktaten fra 1921, som styrer Süleyman Shah-gravstedet, udtaler, at dette "sammen med sine rekvisitter skal forblive Tyrkiets ejendom, som kan udsætte vagter for det og hejse det tyrkiske flag der." Læg mærke til, at Tyrkiets ejendom ikke er det samme som Tyrkiets suveræne territorium, sådan som AKP-regeringen hævder. En dag, når Damaskus kommer til hægterne igen, vil det have nogle stærke meninger om Ankaras ensidige flytning af graven fra én del af Syrien til en anden.
