Jeg fordømte åbenhjertigt og uden forbehold Edward Snowdens massive offentliggørelse af vigtige amerikanske regeringshemmeligheder. Men nu de er sluppet ud, giver det ingen mening at ignorere de informationer, som hermed er blevet tilgængelige.
Et 14-siders dokument fra Central Intelligence Agency (CIA) med den besværlige og bureaukratiske titel Surviving Secondary: An Identity Threat Assessment of Secondary Screening Procedures at International Airports er et eksempel herpå. Oversat til normal dansk betyder det "Hvordan hemmelige agenter kan undgå problemer, når de skal gennem pas- og toldkontroller."
Forsiden på CIA-pamfletten "Surviving Secondary." |
Selvom undersøgelsen handler snævert om CIA's ængstelse for, at deres hemmelige agenter skal blive standset i paskontroller og deres falske identiteter afsløret, kan oplysningerne være interessante for enhver, der rejser internationalt. Faktisk er der tale om en nyttig vejledning i præcist hvad man ikke skal gøre, når man lander i en udenlandsk lufthavn. Jeg har selv planer om at følge dens råd på mine rejser og tilbyder her, til gavn for offentligheden, nogle af dens hovedpunkter til andre lovlydige rejsende, så de også bedre kan undgå det, der er kendt under betegnelsen "sekundær screening" – eller dette at blive plukket ud af hovedkøen (eller rutinekøen) med henblik på yderligere udspørgen.
Rejsende, som sendes til sekundær screening kan træde ind i et Kafkask univers, måske i flere dage, hvor de normale regler for retmæssig procedure er suspenderet. Agenter kan stikke næsen i hvad som helst de måtte ønske, det være sig lige fra kopiering til konfiskering af personligt elektronisk udstyr og fra indgående gennemgang af ens liv til indtrængende undersøgelse af ens krop. At undgå den slags oplevelser vil nok stå højt på enhver rejsendes ønskeseddel.
CIA's råd: gå først og fremmest ud fra, at du bliver nøje overvåget. For dig selv kan pas- og toldkontrol udgøre mindre forstyrrelser, som blot skal udholdes, før du kan fortsætte med dit ærinde; men fra det tidspunkt, hvor du forlader flykabinen og til du bliver spyttet ud af lufthavnen, vil stærke magter potentielt have dig under intens granskning – og ikke kun når du står ansigt til ansigt med indrejsemyndighederne. I Mauritius benytter de lokale myndigheder for eksempel videokameraer "til at iagttage ankommende passagerer, når de træder ud at flyet og henter deres bagage, idet man zoomer ind på personernes ansigt for at studere deres ansigtsudtryk."
På ens vej fra flyet til man forlader terminalen, råder CIA til naturlig og sammenhængende optræden.
Naturlig vil sige, at man ikke udviser en usædvanligt nervøs adfærd så som "rystende eller sitrende hænder, stakåndethed uden synlig grund, koldsved, pulserende halspulsårer, et rødmende ansigt og undgåelse af øjenkontakt." Måske mindre selvfølgeligt betyder det også, at man ikke "skifter kø eller studerer sikkerhedsprocedurerne" eller skaber "skjult kontakt med andre passagerer," med hvem man ikke har nogen tydelig forbindelse.
Sådan skal man ikke se ud, når man går gennem pas- og toldkontroller. |
Sammenhængende betyder, at man fremstår som den, man siger, at man er. Vær fortrolig med detaljerne i dit pas, herunder hvor du har været. Tal det lands sprog, som har udstedt passet. Ting, der kan forekomme at være trivielle detaljer, kan være vigtige. For eksempel kan en "rodet pakket bagage, hvis passageren formodes at være en erfaren forretningsrejsende," vække mistanke, ligesom modsat også brugen af en billet på business-class til en turistrejse kan gøre det.
Andre røde flag, som man måske ikke lige tænker over, kan være: "En bagagemængde, som ikke svarer til opholdets varighed." "Mange nye genstande så som vækkeure eller notebooks i bagagen." "Uåbnede og umarkerede kort, rejsebøger eller anden litteratur." "Kort over irrelevante byer i bagagen i forbindelse med en påstået turistrejse." "Kamera af en kvalitet, som ikke svarer til den rejsendes profil, eller et kamera memory card som er utilstrækkeligt ved en længere turistrejse."
Selvom man gør alting rigtigt, kan man stadig blive trukket til side til yderligere udspørgen. For det første er der et tilfældighedselement: "mange udenlandske lufthavne har et administrativt krav om et minimum af tilfældige udvælgelser." Mere specifikt bliver "omkring 12 procent af amerikanske passagerer tilfældigt udvalgt til yderligere screening i udenlandske lufthavne," hvilket betyder, at man kan forvente denne behandling på hver ottende rejse.
For det andet passer man måske ind i en eller anden obskur kategori; en passagers "sproglige evner, alder, udseende eller baggrund" kan alt sammen udløse en ekstra undersøgelse. I El Salvador er "en militæragtig frisure, fysisk fitness, skødesløs påklædning og beskeden bagage" nok til at fange en venezuelansk regeringsudsendings opmærksomhed. I Tel Aviv bliver "unge mænd i den militærmodne alder, som rejser alene med en rygsæk, [sendt] til sekundær screening, uanset deres nationalitet eller hudfarve." I Egypten bliver "kristne arabere eller jøder, menneskerettigheds- eller andre humanitærarbejdere samt personer med en højere videnskabelig uddannelsesgrad" tildelt særlig opmærksomhed, og i endnu højere grad "amerikanske arabere, især amerikanske egyptere."
At løbe spidsrod fra fly til gade udgør en af de mindre behagelige oplevelser ved udlandsrejser. Men passende omhu kan reducere risikoen for at fremkalde uønsket opmærksomhed og udsættelse for et aggressivt sikkerhedspersonales skrøbelige nåde.
Washington Times' illustration til denne artikel. |