Hvilken rolle spiller religion for amerikanernes holdning til Israel? En analyse ved Frank Newport, hovedredaktør ved Gallup Inc., gennemgår 14 årlige Gallup-meningsmålinger fra 2001 til 2014, hvor svarerne har besvaret det samme spørgsmål: "Når det gælder situationen i Mellemøsten, ligger din største sympati så hos israelerne eller hos palæstinenserne?" Tallene giver et andet indblik, end hvad man kunne forvente.
Undersøgelsen indledes med to grundlæggende kendsgerninger: For det første, når man betragter hele den udvalgte gruppe på godt 14.000 voksne amerikanere, så svarer 59 procent, at de har størst sympati for israelerne og 16 procent siger, at de har størst sympati for palæstinenserne, altså et forhold på næsten 4-til-1. For det andet konstaterer Newport, at "Religiøse amerikanere er betydeligt mere tilbøjelige til at have sympati for israelerne end ikke-religiøse amerikanere," hvilket bekræfter det, som vores sunde fornuft allerede fortæller os.
Men når det er sagt, så indeholder tallene flere bemærkelsesværdige underfundigheder:
- Der optræder et næsten lineært forhold mellem kirkegang og holdning: 66 procent af ugentlige eller næsten ugentlige kirkegængere foretrækker Israel, ligesom 58 procent af månedlige eller sjældnere kirkegængere og 46 procent af ikke-kirkegængere. Omvendt er sympatien for palæstinenserne også næsten lineær: hhv. 13 procent, 16 procent og 23 procent.
- I begge tilfælde gør kirkegang, uanset hyppighed, kristne mere lig hinanden versus dem, der aldrig går i kirke, en forskel som på det seneste er blevet noget øget.
- Kigger man på de religiøse grupperinger, så er jøder, mormoner og ikke-katolske kristne de mest pro-israelske; katolikkerne matcher det nationale gennemsnit; andre religiøse grupper og ikke-religiøse er de mindst pro-israelske.
- Både politisk anskuelse og religiøsitet påvirker amerikanernes holdning – men som uafhængige variabler.
- Politisk anskuelse betyder mere end religiøsitet: "ikke-religiøse republikanere er mere tilbøjelige til at nære sympati for israelerne end stærkt religiøse demokrater."
- Kirkegang har en større indflydelse på republikanske holdninger end på demokratiske.
- Israel fører to politisk set meget forskellige grupper sammen: kirkesøgende kristne republikanere og jødiske demokrater.
Nogle overvejelser over disse tal:
(1) Selvom religiøsiteten er med til at forklare forskellen mellem USA og Europa, så har politik større betydning: at selv ikke-religiøse amerikanere foretrækker Israel i forholdet 2-til-1 gør dem meget forskellige fra deres europæiske modstykker.
(2) Når man betænker de jødiske anti-zionisters fremtrædende rolle på universiteterne, i medierne og i Hollywood, så kommer forholdet 93-til-2 i jødisk støtte til Israel som en overraskelse og antyder, at de dygtigste og mest velformulerede jøder har tendens til at være uforholdsmæssigt fjendtlige over for Israel. Måske er det deres måde at passe ind i de venstreorienterede institutioner, hvor de arbejder og håber på at få succes?
(3) Man kunne ønske, at den "protestantiske" kategori indeholdt nogle flere detaljer vedrørende de forskellige bestemmende faktorer. Hvor meget adskiller hovedstrømmen af kirker sig fra de evangeliske? Følger medlemmerne af anti-israelske kirker deres ledere i denne henseende? Sker der vigtige ændringer over tid? Gallup bør informere os om dette i fremtiden.
 Lakewood Church i Houston, Texas, har et ugentligt antal kirkegængere på næsten 44.000, det største i USA. |
(4) Muslimerne er klumpet sammen med andre ikke-kristne, men har en unik profil. I Canada, hvis muslimske befolkning adskiller sig væsentligt fra den amerikanske, tæller de pro-israelske muslimer omkring 20 procent. Det er min vurdering, at de pro-israelske amerikanske muslimer tæller omkring det halve af denne procentdel eller endnu mindre. Også værd at bemærke: religiøsitet blandt muslimer har den modsatte effekt end blandt kristne, det gør dem mindre pro-israelske.
Konkluderende kan man sige, at Israel har gavn af det faktum, at amerikanerne for en stor del er forblevet et religiøst folk. Men dalende religiøsitet varsler ilde for den jødiske stat.
