Fremtrædende jihad-modstandere som Geert Wilders, Michael Savage og Robert Spencer har oplevet den udmærkelse at blive forment indrejse til England – og nu har Hendes Majestæts regering i sin visdom tillige bandlyst to websider, som har forbindelse til mig. Indrømmet, det er ikke helt det samme, og jeg arbejder på at få forbudet fjernet, men jeg opfatter det også som en perverteret æresbevisning i betragtning af denne regerings skammelige adfærd vis-à-vis islamismen.
Lad os sige, at man befinder sig i British Library, det nationale bibliotekarkiv og en regeringsinstitution stort set svarende til Library of Congress i USA eller Bibliothèque Nationale i Frankrig. Lad os sige, at man ønsker at læse, hvad David Brog skriver om den aftagende evangeliske støtte til Israel i det seneste nummer af Middle East Quarterly. Man skriver MEForum.org og får følgende resultat:
Eller måske ønsker man at finde ud af, hvorfor jeg skelner mellem islam og islamisme, eller hvorfor jeg er bekymret vedrørende islamistisk aggression i England, så man skriver DanielPipes.org blot for at opnå dette:
Forskellen på de to sider virker især som det rene trylleri på mig. British Library kategoriserer MEForum.org som "Religion, Intolerance" og DanielPipes.org som "Religion, Voksensider, Intolerance, Blogs." (Det er formentlig titler som "Arabisk sexturisme" der har anbragt mig i denne X-kategori.) Mærkeligt nok er begge websider blokeret af den samme grund: "Intolerance."
Befinder man sig imidlertid i British Library og ønsker at udvikle had til jøder, er der intet problem! Her kommer nogle antisemitiske sider, som alle har været tilgængelige de seneste par dage:
- Exposing the Holocaust Hoax Archive: [Arkiv for afsløring af Holocaust-løgnen] titlen siger alt
- Gilad Atzmon: personlig webside for en giftigt antisemitisk jøde
- Jew Knowledge: [jødekundskab] indeholder lærde undersøgelser af jødisk kontrol med Hollywood, jødiske forbindelser til 9/11 og lignende
- Muslim Public Affairs Committee, UK: en antisemitisk jihad-gruppe
- The Protocols of the Learned Elders of Zion: denne "hjemmel for folkemord" er tilgængelig i adskillige udgaver
Og hvis man vil lades op til at gå ud og myrde mennesker på sin jihad, angiver British Library mangfoldige valgmuligheder:
- Al Muntada: leder for nogle af de værste hadprædikanter i Europa og står i Nigeria anklaget for at have finansieret Boko Haram
- Anjem Choudary: muligvis den mest ekstreme britiske islamist, som hyldede udførerne af 9/11 og 7/7 angrebene
- FiSyria: fremmer den sunnimuslimske jihad imod Assad-styret i Syrien
- Friends of Al-Aqsa: en pro-Hamas britisk gruppe
- Hizb ut-Tahrir: en international bevægelse, som søger at erstatte eksisterende lande med et globalt kalifat
- Islamic Education and Research Academy: en Qatar-finansieret salafistgruppe, som inkluderer en række åbenlyse pro-terror-aktører. Dens bestyrelse opildner åbenlyst til had mod jøder, kvinder et al.
- Muslimah's Renaissance: en anti-semitisk anti-shia-gruppe
- Al-Qassam: den militære gren af Hamas, som bredt er kategoriseret som en terrororganisation
- Palestinian Forum of Britain: en Hamas frontgruppe
- Palestine Return Centre: endnu en Hamas frontgruppe
- Popular Front for the Liberation of Palestine: vurderet som terrorgruppe af både EU og den amerikanske regering
Og så måske den værste af dem alle:
- Tawhed: al-Qaedas arabisksprogede, ideologiske webside, som promoverer skrifter af Osama Bin Laden og Ayman az-Zawahiri
Der kunne være en teknisk forklaring på denne bizarre situation. British Library udsendte en presseudtalelse i december 2013, "Web filtering on the British Library's WiFi service," som forklarer at
i vores offentligt tilgængelige rum, hvor der jævnligt optræder besøg af skolebørn, filtrerer vi visse online-indhold så som websider for pornografi og hasardspil. Vi har for nylig introduceret en ny WiFi-service. Det er tidligt i implementationen af denne service og vi er klar over, at det nye filter har blokeret nogle sider ved en fejltagelse. Vi arbejder aktivt på at løse dette problem.
Kan det mon være problemet? Jeg har skrevet til biblioteket og bedt om, at de fjerner spærringen af siderne. Vi får så se, om censuren var "en fejltagelse" eller bevidst.
(I modsætning hertil har British Library endnu ikke ekskluderet mig af UK union catalog for bøger; så den samme organisation der bandlyser min webside, tillader mine bøger. Det giver lige så stor mening som resten af den engelske regerings politik.)