Mens USA's troværdighed og format bliver stadig mindre i verdenssammenhæng, kaster den amerikanske præsident og hans udenrigs- og forsvarsminister sig ud i veltalende fornægtelser. Uheldigvis for dem overtrumfer virkeligheden ordene, selv de mere overtalende af slagsen.
Ved World Economic Forum i Davos, hvor "snakken omkring bordet med kølige drikkevarer handlede om Amerikas dalende indflydelse i Mellemøsten," erklærede John Kerry sig "forbløffet over påstandene ... om at Amerika på en eller anden måde løsriver sig fra verden." Intet kunne være længere fra sandheden, hævdede han: "Vi er på vej ind i en æra med et amerikansk diplomatisk engagement, som er lige så bredt og dybtgående som på noget andet tidspunkt i vores historie." Forsvarsminister Chuck Hagel har ligeledes opfordret til "en fornyet og styrket partnerskabsæra med vore venner og allierede."
I samme ånd har Obama afgivet mangfoldige løfter for at berolige vore allierede.
Over for Sydkorea, som er helt afhængig af den amerikanske "snubletråd" som afskrækkelse over for en vanvittig diktator, der vil kunne tromle Seoul ned inden for de første par timer af en artillerispærreild, lovede Obama, at "USA's engagement i republikken Korea vil aldrig vakle."
 Amerikanske og sydkoreanske tropper træner sammen. |
Over for Japan, som er afhængig af USA's Syvende Flåde til at afskrække en stadig mere aggressiv kinesisk krænkelse af Senkaku-øerne, forsikrede han atter om, at "USA forbliver urokkelig i sin forsvarsforpligtelse over for Japan," en forpligtelse som udenrigsministeriet specifikt indikerer også omfatter Senkaku-øerne.
Over for Taiwan, hvis sikkerhed i forhold til Folkerepublikken afhænger af den amerikanske afskrækkelsespolitik, forsikrede han om "vores forpligtelse på… Taiwan Relations Act," som kræver af USA, at det opretholder muligheden for "at modstå enhver voldsanvendelse eller anden form for tvang, som kan bringe sikkerheden i fare" for Taiwan.
Over for Filippinerne, der er bekymret for sine territorier i det Sydkinesiske Hav, som Kina gør krav på, især Spratly-øerne og Scarborough Rev, forsikrede han USA's forpligtelse på Mutual Defense Treaty [den gensidige forsvarsaftale] fra 1951, som lover, at USA i tilfælde af et væbnet angreb "vil tage affære for at imødegå den fælles fare."
 En af de mange Spratly-øer. |
Over for Saudi-Arabien, der blev oprørt over Obamas formildelse af Iran i Joint Plan of Action [den fælles handlingsplan], gentog han "USA's faste forpligtelse over for vore venner og allierede i Golfen."
Og over for Israel, som er isoleret i et hav af fjender, erklærede Obama "Amerikas urokkelige forpligtelse på Israels sikkerhed," fordi det at stå ved Israels side "udgør en del af vores grundlæggende nationale sikkerhedsinteresse."
Problemet er for det første, at amerikanerne tvivler på disse fine og standhaftige ord:
Et rekord stort antal amerikanere mener ifølge Pew Research Center, at USA's globale magt og prestige er aftagende. For første gang i meningsmålinger, der daterer sig tilbage til 1970'erne, "siger et flertal (53 procent), at USA spiller en mindre vigtig og mindre magtfuld rolle som verdensleder. end det gjorde for ti år siden," mens kun 17 procent mener, at den amerikanske magt er øget. Et endnu større flertal, 70 procent, "siger, at USA nyder mindre respekt end før i tiden." Og 51 procent siger, at Obama "ikke er barsk nok" i udenrigspolitikken og i spørgsmål om national sikkerhed.
Mere end to tredjedele har en negativ opfattelse af Obamas håndtering af Iran, konstaterer Mellman Group; et flertal (54 mod 37 procent) støtter målrettede militære angreb på Irans nukleare installationer frem for at lade Iran udvikle kernevåben.
McLaughlin & Associates konstaterer, at 49 procent af svarerne mener, at Amerikas position er blevet svækket under Obamas fem år i embedet; 40 procent mener, at Amerikas modstandere i dag betragter Obama med foragt.
 Josef Joffe, redaktør af Tysklands ugeavis "Die Zeit." |
For det andet rapporterer Pew Research, at halvdelen af offentligheden i England, Frankrig og Tyskland, såvel som en tredjedel i USA og Rusland, forestiller sig, at Kina vil komme til at erstatte USA som verdens førende supermagt. To tredjedele af israelerne tror ikke, at Obama vil hindre iranerne i at få kernevåben.
For det tredje opfatter verdensledere i lande så forskellige som Japan, Polen og Israel Obamas løfter som uden hold i virkeligheden. Josef Joffe fra Tysklands ugeavis Die Zeit taler for mange, når han oplever "konsistens og sammenhæng i Obamas forsøg på at trække sig ud af verdens problemer, at styre USA væk fra faren. … for at sige det skarpt, han ønsker at forvandle USA til en meget stor mellemmagt."
Succesrigt "diplomatisk engagement" (som Kerry kalder det) skal bakkes op af konsistens, magt og vilje, ikke af pæne ord, tomme løfter og ønsketænkning. Vil Obama-regeringen indse dette, før den volder varig skade? Hold øje med kernekraftaftalen med Iran med henblik på mulige forandringer, eller mangel på samme.
