Den irakiske by Fallujahs fald for nylig og en Al-Qaeda-forbundet gruppes overtagelse af byen minder os på ubehagelig vis om de amerikanske resurser og liv, som i årene 2004 til 2007 blev brugt på at bevare kontrollen med byen – al den umage og intet vundet. Ligeledes har udlæg på hundreder af milliarder af dollar med henblik på at modernisere Afghanistan ikke forhindret frigivelsen af 72 fanger, som havde angrebet amerikanere.
 Al-Qaeda tager over i Fallujah, Irak. |
Disse to eksempler peger i retning af en mere omfattende konklusion: dårligdommene i Mellemøsten (minus det bemærkelsesværdige Israel) stikker så dybt, at udefrakommende kræfter ikke kan afhjælpe dem. Her er en hurtig sammenfatning:
Vandet slipper op. En dæmning på den Blå Nil i Etiopien truer stærkt med i ødelæggende grad at begrænse Egyptens vigtigste vandforsyning mange år frem. Syrien og Irak lider under vandmangel, fordi floderne Eufrat og Tigris tørrer ud. Dyrkningen af den narkotiske plante qat opsuger så store mængder af Yemens begrænsede vandforsyning, at Sana'a måske bliver den første moderne storby, som bliver forladt på grund af tørke. Dårligt gennemtænkte planer for hvededyrkning i Saudi-Arabien har udtømt de vandførende lag.
På den anden side kan den dårligt opførte Mosul-dæmning i Irak kollapse og føre til, at en halv million mennesker vil drukne øjeblikkeligt, mens mange flere vil blive isoleret uden elektricitet eller føde. Kloakvandet løber løbsk i Gaza. Mange lande lider under svigtende elforsyninger, især i den trykkende sommerhede, som vanemæssigt når op på 120 grader (fahrenheit, ca. 49 grader celsius).
 En kunstners skitse af den Store Etiopiske Genopbygningsdæmning, som nu er under opførelse. |
Befolkningstallet daler også. Efter at have oplevet en kolossal og ødelæggende ungdomspukkel er regionens fødselsrate stærkt faldende. Iran har for eksempel oplevet det stejleste fald i fødselsraten, noget land nogensinde har rapporteret, idet den er faldet fra 6,6 fødsler per kvinde i 1977 til 1,6 fødsler i 2012. Dette har fremkaldt, hvad en analytiker har kaldt for en "apokalyptisk panik", som bærer ved til Teherans aggression.
Dårlige skoler, undertrykkende regeringer og arkaiske sociale sæder og skikke sørger for elendige økonomiske vækstrater. Sult hjemsøger både Egypten, Syrien, Yemen og Afghanistan.
Kolossale olie- og gasreserver har ødelagt næsten alle sider af tilværelsen. Middelalderlige miniaturemonarkier som Qatar bliver til uvirkelige verdensmagter og leger krig i Libyen og Syrien, fuldkommen ligeglade med de liv de ødelægger, mens enorme underklasser af undertrykte fremmedarbejdere knokler sig halvt ihjel, og en prinsesse fremviser det største budget til kunstindkøb i menneskets historie. De privilegerede kan hengive sig til deres fordærvelige lyster, godt beskyttet af forbindelser og penge. Sex-turismen til fattige lande som Indien blomstrer.
 Al-Mayassa bint Hamad bin Khalifa Al-Thani (f. 1983), søster til emiren af Qatar og forkvinde for Qatars museumsforvaltning, har efter sigende omkring 1 milliard dollar om året til sin rådighed til indkøb af kunst. |
Bestræbelser i retning af demokrati og politisk deltagelse sygner enten hen, som i Egypten, eller fremmer fanatikere der dygtigt skjuler deres hensigter, som i Tyrkiet. Forsøg på at omstyrte de grådige tyranner fører til endnu værre ideologiske tyranner (som i Iran i 1979) eller til anarki (som i Libyen og Yemen). Man håber som regel, at begge parter taber. Retssikkerhed forbliver et fata morgana.
Islamismen, som i øjeblikket er den mest dynamiske og truende politiske ideologi, kan opsummeres med en morbid Hamas-erklæring til israelerne: "Vi elsker døden højere, end I elsker livet." Flerkoneri, burkaer, lemlæstelse af kønsdele og æresdrab gør Mellemøstens kvinder til verdens mest undertrykte.
Den mellemøstlige tilværelse lider under akut forskelsbehandling og fordomme – ofte officielle – baseret på religion, sekt, etnicitet, stammetilhørsforhold, hudfarve, nationalitet, køn, seksuel orientering, alder, statsligt tilhørsforhold, arbejde og invaliditet. Slaveri forbliver en svøbe.
Konspirationsteorier, politisk fanatisme, fornærmelse, undertrykkelse, anarki og aggression styrer regionens politik. Moderne individforestillinger forbliver svage i samfund, hvor urgamle bånd til familie, stamme og klan forbliver de dominerende.
 Alaa Hussein Ali (t.v.) regerede Republikken Kuwait i 6 dage i august 1990, før landet blev annekteret af Irak ved Saddam Hussein (t.h.). |
Mellemøsten lider af en trang til at fjerne hele lande. Israel er det mest kendte potentielle offer, men Kuwait forsvandt faktisk i et halvt år, og Libanon, Jordan og Bahrain kan nemt og når som helst blive slugt.
Mellemøstens stater bruger helt overdrevne beløb på efterretningstjenester og militær og skaber overflødige styrker for at holde øje med hinanden. De foretager risikable indkøb i udlandet af flitterstads i form af tanks, skibe og fly. De bruger umådelige resurser på kemiske og biologiske våben samt kernevåben og de platforme, der skal fremskaffe disse. Selv terrorgrupper som Al-Qaeda laver komplotter for at skaffe sig masseødelæggelsesvåben. De fremmeste metoder til terrorisme udvikles i Mellemøsten.
Fejlslagen økonomi og politik skaber kolossale flygtningestrømme; afghanerne har udgjort verdens største flygtningegruppe siden 1980'erne; syrerne truer i dag med at overgå dem og sår fattigdom og kaos i de lande, de flygter til. Desperate mennesker forsøger at forlade regionen helt og flygter til vestlige lande, og ikke så få af dem omkommer på turen. De personer, det lykkes for, medbringer deres egen regions dårligdomme til pæne lande som Sverige og Australien.
Attenhundredtallets diplomater døbte Det Osmanniske Rige "Europas syge mand." Nu vil jeg udnævne hele Mellemøsten til verdens syge mand. Det vil kræve mange årtier at afhjælpe regionens had, ekstremisme, vold og despotisme.
Selvom denne proces måske vil finde sted, så bør omverdenen rådes til ikke at bruge blod og penge på at frelse Mellemøsten – hvilket er en håbløs opgave – men på at beskytte sig selv imod regionens mangfoldige trusler, lige fra Middle East Respiratory Syndrome (MERS) og haremer til mega-terrorisme og elektromagnetisk puls.
