Republikken Cypern er blevet en del af hvirvelstrømmen i verdens mest omskiftelige region, takket være nylige fund af gas- og olieforekomster kombineret med en slingrende tyrkisk udenrigspolitik og borgerkrig i Syrien. Selvom lederne på denne ø i Middelhavet har udvist dygtighed i omgangen med de nye trusler og muligheder, har de behov for støtte fra en stærk amerikansk flåde, noget som ikke er til stede i øjeblikket.
 Solon Kassinis, manden bag Cyperns strategi på gasområdet. |
Størsteparten af denne energi vil sandsynligvis blive eksporteret til Tyrkiet eller Europa. En rørledning til Tyrkiet ville være det billigste og nemmeste, men så længe tyrkiske tropper stadig holder 36 procent af Cypern besat, vil dette ikke ske. En nylig domstolskendelse, som giver den israelske regering lov til at bestemme, hvor store mængder energi der kan eksporteres, åbner nu for andre muligheder: Cypern kan bytte gas med Israel, hvorefter denne gas kan gå videre til Tyrkiet, eller de to allierede kan sammen opføre en gasterminal for flydende naturgas i Cypern.
Skulle Egypten, Gaza, Libanon og Syrien også med tiden finde gas og slutte sig til den moderne verden, kunne de måske også tage del og forvandle området mellem Egypten og Cypern til en ægte kæmperesurse; ifølge U.S. Geological Survey [USA's geologiske undersøgelser] indeholder de tilstødende bassiner i Nil-deltaet og det østlige Middelhav tilsammen skønsmæssigt 345 tcf naturgas og 3,44 milliarder tønder olie.
 Bassinerne i Nil-deltaet og det østlige Middelhav skønnes at indeholde tilsammen omkring 345 tcf naturgas og 3,44 milliarder tønder olie. |
Disse nylig opdagede forekomster kan være med til enten at løse eller forværre Cypern-problemet. Den cypriotiske regering afstak klogeligt sine maritime grænser til Egypten i 2003, Libanon i 2007 og Israel i 2010. Den har skrevet kontrakt på nye undersøgelser med det franske Total, det italienske Eni og det sydkoreanske Kogas. Det energihungrende Tyrkiet hænger dog som en trussel over denne skat. Ankara ønsker, at deres marionetstat i det nordlige Cypern modtager en vis portion af indtægterne fra de nye forekomster, samtidig med at Tyrkiets invasion af øen i 1974 skaber frygt for, at dets uberegnelige og slyngelagtige premierminister, Recep Tayyip Erdoğan, måske vil invadere republikkens territorium.
Erdoğan og udenrigsminister Ahmet Davutoğlu har fulgt en ambitiøs udenrigspolitik om "nul problemer med naboerne," hvilket ironisk nok i stedet har ført til nul venner. Et anstrengt forhold både til Georgien, Armenien, Azarbaidjan, Iran, Irak, Syrien, Israel, Det Palæstinensiske Selvstyre, Saudi- Arabien, Egypten og Serbien øger udsigterne til, at Ankara vender tilbage til et ældre tyrkisk mønster og langer ud efter både Cypern og Grækenland. I begge tilfælde kan man f.eks. opmuntre til uroskabende flygtningestrømme.
 Et skøn over syriske flygtninge fra juli 2013 viser, at Cypern hidtil har undgået tilstrømningen. |
Det er her, den brutale borgerkrig som foregår i Syrien, blot 70 miles (110 km) borte, kommer ind i ligningen. Foreløbig har denne konflikt ikke haft større indflydelse på Cypern, men øens nære beliggenhed, dens minimale forsvarsevne og dens medlemskab af EU (hvilket betyder, at en illegal immigrant, der sætter fod på Cypern, er tæt på at nå Tyskland eller Frankrig) gør den ekstremt sårbar. De 2,2 millioner flygtninge fra Syrien siden 2011 er indtil nu gået uden om Cypern til fordel for (i faldende linje) Libanon, Jordan, Tyrkiet, Egypten og Irak, men det kan hurtigt ændre sig, hvis alawitterne, der bor tættest på Cypern, sætter over havet i et anseligt antal. Eller hvis Ankara opmuntrer syrere til at emigrere til det nordlige Cypern og derefter snige sig ind over grænsen til republikken.
I modsætning til det nærliggende Israel, som også er omringet, mangler Cypern både militær kapacitet og et beskyttende hegn: mandskabet i Tyrkiets væbnede styrker, omkring 700.000, ligger størrelsesmæssigt tæt på republikken Cyperns totale befolkningstal på godt 850.000. Eller med andre ord, Tyrkiets befolkningstal er næsten 100 gange større end Cyperns. Men Nicosia kan skabe alliancer, især med Israel, for at øge sin sikkerhed. Israel på sin side vil med fælles gasoperationer vinde strategisk dybde for sit luftvåben og et diplomatisk venskab. Som en assistent for Cyperns præsident Nicos Anastasiades sagde til mig: "Vi er Israels ambassadør i EU."
Så langt, så godt. Men USA's flåde er blevet udhulet i Middelhavet i en sådan grad, at Seth Cropsey, en tidligere embedsmand ved flåden, beskriver den 6. flådeenhed som bestående af blot et enkelt kommandoskib i Italien og nogle få missilbærende destroyere i Spanien. Denne styrke bør omgående genoplives med henblik på at støtte Amerikas allierede i Levanten, nu hvor spændingerne yderligere skærpes i den omgivende region.
Nov. 6, 2013 tilføjelse: En længere artikel af Nicky Hager og Stefania Maurizi, "Cyprus: the home of British/American Internet surveillance in the Middle East" [Cypern: Hjemmet for britisk/amerikansk internetovervågning i Mellemøsten], dukkede for sent op i det italienske blad L'Espresso til at blive medtaget i ovenstående analyse.
Baseret på oplysninger viderebragt af Edward Snowden nævner artiklen, at britisk og amerikansk overvågning af internettet "i Mellemøsten og omgivende regioner sker fra en hemmelig base på øen Cypern," hvilket gør øen til et "kerneområde" for masseovervågningssystemer.
Det må dreje sig om Government Communications Headquarters (GCHQ, regeringens kommunikationshovedkvarter) beliggende ved Ayios Nikolaos, en adskilt afdeling af den større selvstændige, britiske base Dhekelia. Den kaldes for "Sounder" i en rapport.
 Kort over området for den statslige base Dhekelia. |
Denne afsløring har vigtige implikationer for republikken Cypern, som, formuleret i L'Espresso, "er afhængig af hemmeligholdelsen af de britiske spionageoperationer for at undgå at skulle forklare nabolandene, hvorfor britiske og amerikanske efterretningsvæsener spionerer mod dem fra baser på cypriotisk territorium." L'Espresso forklarer:
Undersøiske kabelkort viser Cypern i centrum af adskillige fiberoptiske, undersøiske kabler, hvilket gør øen til et naturligt sted for spionage mod det østlige Middelhav og mellemøstlig kommunikation. Et antal kabler forbinder Cypern med Israel og Syrien, åbenlyse mål for anglo-amerikansk spionage. Andre kabler løber fra Cypern til Libanon, til Egypten og Tyrkiet, Grækenland og Italien etc.
Det vigtige SEA-ME-WE3 kabel, som forbinder Sydøstasien, Mellemøsten og Vesteuropa, ender også på det lille ørige. Samlet set er mere end et dusin strategiske kabler tilgængelige på Cypern og flere er planlagt. Det er det ideelle sted til at overvåge kommunikation i Mellemøsten og de omkringliggende lande.
 Nogle af lytteposterne ved Ayios Nikolaos, gengivet med tilladelse fra Google Maps. |
National Security Agency [NSA, det amerikanske Nationale Sikkerhedsvæsen] spiller også en direkte rolle ved disse overvågningsanlæg, og amerikanske efterretningsofficerer har til huse på selvstændige baser, men "er pålagt at klæde sig som turister, fordi briterne havde lovet Cyperns regering, at der udelukkende ville arbejde britisk personel på stedet."
