"Vanvid." Det er sådan, Danny Danon beskriver premierminister Binyamin Netanyahus beslutning om at udlevere 104 mordere til Det Palæstinensiske Selvstyre som en "goodwill-gestus."
Han står næppe alene, eftersom mange iagttagere (herunder også jeg) er oprørte over dette træk. Men Danon, 42 år, indtager en unik stilling i denne debat, fordi han (1) sidder i Israels parlament som medlem af Netanyahus Likud-parti, han (2) er formand for Likuds magtfulde centralkomite og han (3) fungerer som Israels viceforsvarsminister. Efter amerikanske forhold minder hans kritik om general Stanley McChrystals interview i 2010, hvor denne gjorde nar ad vicepræsident Joe Biden. Men McChrystal var fortid i løbet af få dage, mens Danon fortsætter med at vinde indflydelse og format.
 Danon (t.h.) menes i vide kredse at være en torn i siden på Netanyahu, som i denne tegning i Ha'aretz. |
Danon er forblevet tro mod kerneprincipperne i sit parti og sit land. Hans retskafne modstand, når hans parti begår fejl – så som nedfrysningen af opførelsen af beboelsesejendomme for jøder på Vestbredden i 2009 eller accepten af to-statsløsningen – er tegn på karakterstyrke. Som han selv påpeger: "Det er ikke nemt at sidde sammen med tredive andre mennesker i et lokale og være den eneste, der siger nej."
Hans opstigen gennem institutionerne i Israels nationale lejr afslører taktisk snilde: Han har fungeret som assistent for Uzi Landau, som formand for World Betar Organization, derpå som formand for World Likud Organization, været organisator af gadedemonstrationer og udfordrer til premierministeren med hensyn til partiets ledelse. Disse bestræbelser kulminerede i hans stærke stilling på partiets valgliste (opført son nr. 5) og de forbløffende 85 procent af stemmerne, han vandt ved valget til leder af Likuds centralkomite. Med god grund kalder nyhedsavisen Forward ham for "en mester i sociale og konventionelle medier" og Times of Israel anser ham for at være "en af de større hindringer for palæstinensisk statsdannelse."
 Yitzhak Shamir, Israels seneste, principfaste premierminister, gik af i 1992. |
Danons øjeblik er måske kommet. Mens Netanyahu synes at give overdrevne og umoralske indrømmelser til Det Palæstinensiske Selvstyre, er Danon dukket op som en førende dissident, klar til at udfordre sin premierminister (husk "vanvid"). Skulle Netanyahu ikke længere føle sig velkommen i sit eget parti og forlade dette for at grundlægge et nyt (og således følge præcist i Ariel Sharons fodspor fra 2005), vil Danon stå som en mulig kandidat til at lede Likud og vinde et efterfølgende valg.
Et tegn på hans opstigen er de skældsord, der bruges imod ham. Justitsminister Tzipi Livni opfandt betegnelsen "danonisme" og har krævet, at Netanyahu afviser denne. Gideon Levy, en klummeskriver fra den yderste venstrefløj for nyhedsavisen Ha'aretz, skriver hånligt, men frygtsomt, at "lille Danny Danon vil blive stor, sukkeret på den israelske højrefløj. … [han] vil gå langt."
 Daniel Pipes (t.h.) aflægger vidnesbyrd for Knessets komite vedrørende immigration, absorption og diaspora-forhold, under ledelse af Danny Danon (t.v.), i marts 2012. |
En personlig bemærkning: I de to årtier siden Shamir har jeg konstant været på udkig efter en person med den rette karakter, energi, dygtighed og udsyn til at kunne stå i spidsen for Israel. Jeg har kendt Danon siden 2009 og har konkluderet, at han besidder de nødvendige kvaliteter. Jeg håber og forventer, at han står fast på sine principper og stiger i graderne indtil det punkt, hvor han kan gøre en ende på den jødiske stats seneste, planløse politik og bringe den i overensstemmelse med landets mange bemærkelsesværdige bedrifter. Meget står endnu hen i det uvisse.
