Philadelphias burka-krise

Philadelphia, den by hvor jeg bor, er lige så stille og uventet blevet den vestlige verdens hovedstad, når det gælder kvindelig islamisk klædedragt anvendt som tilbehør ved kriminel aktivitet.

En grafisk tegning fra BBC viser forskellen mellem en niqab og en burka.

Først en vejledning i islamiske tildækninger, som alle har tendens til at blive kaldt for veils på engelsk [som regel tørklæde på dansk], men som kan opdeles i tre hovedkategorier. Nogle af dem (såsom abaya, hijab, chador, jilbab og khimar) dækker dele af kroppen, især hår, nakke og skuldre, men viser kvindens ansigt og identitet; andre tildækker ansigtet (yashmak), men viser kroppens form; og nogle skjuler hele kroppen, herunder bærerens identitet og køn. De sidstnævnte – som er vores emne her – beskrives bedre som heldækkende klædninger end som tørklæder: her findes to typer, nemlig dem der tildækker personen fuldkommen (chadari eller burka) og dem med en spalteåbning til øjnene (haik eller niqab).

Ifølge min optælling har Philadelphia-regionen gennem de seneste seks år oplevet 14 røverier (eller forsøg på røveri) i pengeinstitutter, hvor tyvene betjente sig af islamisk heldækkende klædedragt. Disse røverier fandt sted i januar 2007, juni 2007, maj 2008, november 2009, oktober 2010 (to), februar 2011, juni 2011, december 2011, januar 2012, marts 2012 (to) og april 2012 (to). Det voldsomste indbrud fandt sted 3. maj 2008, hvor politibetjent Stephen Liczbinski blev dræbt med en AK-47 i en skududveksling efter et i øvrigt vellykket røveri, hvor der var blevet anvendt burkaer; politiet dræbte herefter en af de kriminelle.

Som David J. Rusin fra Middle East Forum påpeger i sin detaljerede gennemgang af burka-forbrydelser i Philadelphia, så har denne muslimske klædedragt to store fordele i forhold til andre former for forklædning: For det første spadserer der mange fuldt tildækkede kvinder rundt på gaderne, som ikke har kriminelle hensigter, hvorved de ufrivilligt bliver et dække for tyvene; jo flere heldækkende klædninger der optræder rundt omkring, desto større er sandsynligheden for, at disse vil fremme kriminel aktivitet. For det andet giver selve disse klædedragters karakter af fremmedartethed og urørlighed deres bærere, herunder også de kriminelle, en ekstra stor grad af beskyttelse. Ligesom i andre tilfælde (tre indkøb af alkohol i alkoholsælgende forretninger i staten Toronto ved en 14-årig dreng iklædt burka; muslimske kvinder der ikke bliver undersøgt i canadiske lufthavne) er de ansatte så bange for at blive anklaget for racisme eller "islamofobi," at de springer over de statsligt fastlagte procedurer, så som at kræve, at bærere af niqab viser deres ansigt og godtgør deres identitet.

Videoudsnit af en 14-årig dreng iført burka i en alkoholsælgende forretning i Ontario.

Til deres ros er der nogle pengeinstitutter, som ikke længere tillader hovedbeklædning. En afdeling af PNC Bank i Philadelphia har for eksempel opslået et skilt på fordøren, hvor der står: "Vore ansattes og kunders sikkerhed kommer for os i første række. Vi beder Dem fjerne alle former for hatte, kasketter, solbriller eller hætter, mens De befinder Dem i denne bankfilial." En sådan politik burde reducere burka-bankrøverierne.

Men efterhånden som bankerne bliver mere besværlige som mål, udgør den islamiske klædedragt en mere generel fare for blødere mål. I Philadelphia-området brugte overfaldsmænd for eksempel islamisk klædedragt under et røveri på et ejendomskontor i 2008 og til at begå et mord i en barbersalon i 2012.

Uden dødelig udgang, men lige så forfærdelig var bortførelsen og voldtægten af et 5-årigt barn i Philadelphia den 14.-15. januar i år. En niqab-klædt person udskrev Nailla Robinson fra Bryant Elementary School under foregivende af at være pigens mor, der ville hente hende ved frokosttid. Efterforskerne mener, at de to spadserede nogle få blokke hen ad gaden til et sted, hvor en mand stod og ventede på dem. Nailla forsvandt derpå i næsten et døgn og blev først fundet, rystende og halvnøgen, i en park af en forbipasserende. I sidste uge arresterede politiet Christina Regusters, en 19-årig dagplejeansat som tidligere har haft kontakt med Nailla. De fjorten anklager imod hende omfatter kidnapning, voldtægt, skærpet vold, hensynsløs udsættelse af et andet menneske for fare og kriminel sammensværgelse.

Facebook-billede af Christina Regusters, angiveligt niqab-iklædt skyldig i sagen om Nailla Robinson.

De sædvanlige to faktorer, som er beskrevet ovenfor, var afgørende ved forbrydelsens udførelse: udbredelsen af den heldækkende klædning (Naillas mor, Latifah Rashid, bærer islamisk klædedragt, hvilket betyder, at bortføreren ganske troværdigt kunne foregive at være hende) og personalet på Bryant-skolen, som bøjede af for en niqab-klædt person (og dermed fuldkommen ignorerede de mange regler, der gælder i forbindelse med afhentning af et barn i skolen).

Denne oversigt over Philadelphias krise afstedkommer nogle overvejelser: For det første vil næsten hver eneste vestlig by til hver en tid kunne få de samme problemer som Philadelphia. For det andet er her tale om dybt alvorlige ting, som indbefatter voldelige røverier, voldtægter og mord. For det tredje vil de kriminelle, efterhånden som de heldækkende islamiske klædedragter udbredes, i stigende grad benytte dem. For det fjerde bør de regerings- og kommunalt ansatte overvinde deres frygtsomhed og benytte de normale procedurer, også over for personer iklædt heldækkende klædedragt, og også i alkoholsælgende forretninger, lufthavne og folkeskoler. Endelig findes der en helt indlysende løsning på dette problem: forbyd niqab og burka i det offentlige rum, sådan som de nationale regeringer i Frankrig og Belgien for nylig har gjort det.