Hvis Barack Obama bliver genvalgt, forudså jeg to måneder før præsidentvalget i nov. 2012, "vil der følge den koldeste behandling af Israel nogensinde ved en amerikansk præsident." Nuvel, valget er overstået og den kolde behandling er sat i scene. Obama har i de seneste to måneder signaleret, hvad der er i vente, ved at:
- vælge tre aldrende førstemænd – John Kerry som udenrigsminister, John Brennan som leder af CIA og Chuck Hagel som forsvarsminister – som rækker lige fra at være uvidende om Israel til at være direkte fjendtlig;
- godkende en enorm gave bestående af avancerede våben - 20 F-16 kampfly og 200 M1A1 Abrams tanks – til den islamistiske regering i Egypten trods det faktum, at landets præsident, Mohamed Morsi, er blevet tiltagende despotisk og kalder jøder for "blodsugere, … krigsskabere, efterkommere af aber og svin";
- gentage den nedladende, 35 år gamle taktik, som diverse anti-Israel-typer har støttet sig til i deres fordømmelse af israelsk politik, samtidig med at de forgiver at være bekymrede for landets velbefindende: "Israel ved ikke, hvad der er til dets eget bedste";
- ignorere beviserne på, at Cairo importerer Scud missil-dele fra Nordkorea;
- afvise de 239 medlemmer af parlamentet, som har opfordret til lukning af PLO-kontoret i Washington som svar på PLO's bestræbelser på at opnå statslig observantstatus i FN.
De tre udnævnte – Chuck Hagel, John Kerry, John Brennan. |
Adspurgt om Obamas udnævnelse af Hagel gav Ed Koch, tidligere borgmester i New York City, som trods sin strenge kritik af Obama ikke desto mindre støttede dennes genvalg, et forbavsende svar: "Jeg regnede med, at der ville komme et tidspunkt, hvor [Obama] ville forlade … sin støtte til Israel, [men det] sker lidt tidligere, end jeg troede." Selv Obamas pro-Israel-støtter forventede altså, at han ville vende sig imod den jødiske stat!
Disse anti-Israel-skridt er bekymrende, fordi de stemmer overens med Obamas tidlige, anti-zionistiske synspunkter. Vi kender ikke detaljerne, men vi ved, at han studerede med, var venner med, omgikkes og opmuntrede palæstinensiske ekstremister. For eksempel:
Rashid Khalidi, tidligere PLO-funktionær, dengang Obamas ven. |
Abunimah afslørede også, at Obama, begyndende i 2002, nedtonede sin anti-Israel-retorik, "eftersom han planlagde sin vej fra ubetydelig Illinois-politik til den nationale scene," og Obama gjorde dette tydeligt to år senere, da han undskyldte over for Abunimah: "Hej, jeg er ked af, at jeg ikke har sagt mere om Palæstina lige for tiden, men vi befinder os midt i det barske opløb til præsidentvalget. Jeg håber, at jeg kan være mere direkte, når tingene køler ned."
Og Obama foretog pligtskyldigst de fornødne politiske ændringer, om end på en forkrampet og modstræbende måde ("Jeg er nødt til at håndtere ham hver eneste dag," klagede han vedrørende den israelske premierminister Binyamin Netanyahu). Han støttede Israel i landets krige imod Hamas i 2008-09 og 2012. Hans administration kaldte Goldstone-rapporten "dybt fejlbefængt" og bakkede Israel op i FN med lobbyaktiviteter, stemmer og vetoer. Våbnene tilflød landet. Den israelske undtagelse fra aftalen imod spredning af atomvåben forblev på plads. Da Ankara slettede den israelske deltagelse i luftværnsøvelsen "Anatolian Eagle" i 2009, trak den amerikanske regering sig i solidaritet. Selvom Obama skabte kriser over israelske initiativer til husbyggeri, tillod han alligevel disse kriser at simre af.
Et fælles øvelsesmærke til en øvelse, som aldrig fandt sted, kan i dag fås på eBay for 9,99 dollar. |
Når man betænker, hvad Obama sagde privat i marts 2012 til den daværende russiske præsident, Dmitry Medvedev ("Dette er mit sidste valg, og efter mit genvalg vil jeg have større råderum"), er der al mulig grund til at tro, at han med sit genvalg og med tingene nu "kølet ned" og efter et årti med forsigtighed kan "være mere direkte" med hensyn til at fremme den palæstinensiske sag imod Israel.
Jeg forudså også i september, at "Israels vanskeligheder vil for alvor begynde," såfremt Obama bliver genvalgt til en ny periode. Disse vanskeligheder er begyndt; Jerusalem, rust jer til fire hårde år.