Anat Berko har brugt de seneste femten år på at besøge fængsler og interviewe terrorister, hvilket har udstyret hende med en uforlignelig autoritet inden for dette emne blandt akademiske forskere; og ingen har som hun haft så stor en evne til at få de interviewede til at udtrykke sig personligt. Resultaterne, der er blevet udgivet i en række studier af personligheder, omstændigheder og motiver, har åbnet et hidtil skjult emne for offentlig granskning.
Efter at have fokuseret på mandlige indsatte vender dr. Berko i denne bog opmærksomheden mod kvinder og børn. Forskellene er store, således som man kunne forvente, især inden for det muslimske samfund, hvor kvinder er særligt dårligt stillede. De stramme begrænsninger for sex, som dominerer en kvindes liv, har dybtgående følger ved kvinders indblanding i terrorisme: Kap. 7 påviser, at kvinder drømmer om "det dér" (dvs. sex) uophørligt i paradis. Kap. 8 og 15 påviser et mønster med at kvinder tager på terrormissioner efter at have haft et seksuelt forhold til deres udsender. Kap. 11 påviser det bemærkelsesværdige faktum, at "et betydeligt antal [palæstinensiske kvinder] foretrak et israelsk fængsel frem for deres eget hjem" på grund af familiemedlemmernes dårlige behandling af dem; faktisk var der nogle af dem, der havde foregivet at angribe israelere i den hensigt at komme i fængsel og forlade deres elendige tilværelse derhjemme. Kap. 14 peger på den tilbagevendende mulighed for kvinder at undslippe seksuel vanære gennem vold.
 Anat Berko, forfatter til "The Smarter Bomb." |
Bogen indeholder et væld af oplysninger, hvoraf mange er fremlagt som rå data i form af samtalerapporter. Vi andre kan bruge dr. Berkos værdifulde arbejde til at drage vore egne konklusioner. Nogle af de vigtigste emner på de efterfølgende sider omfatter:
- Kontrasten mellem brugen af kvinder i terrorisme (fordi de vækker mindre mistanke end mænd) og deres dårlige udførelse (fordi de er mindre ideologiske).
- Spændingsfeltet mellem beundringen for en kvinde der afslutter sit liv, og mistanken om at hendes selvopofrelse indebar en form for seksuel skyld eller skam. Som en palæstinensisk journalist har udtrykt det: Når en kvinde udfører et terrorangreb, spøger andre med, at "Hun blev sprængt i luften, mens hun masturberede. … Hun fik ikke sex nok. … Hun var ikke tilfredsstillet."
- I nogle tilfælde tvinger desperate omstændigheder kvinder til desperate handlinger i håbet om at afslutte deres ulykkelige tilværelse. Som en, der har udført et selvmordsbombeangreb, udtrykker det: "De dér piger tror ikke, at de kommer i fængsel, de tror, at de dør. De mener, at døden er bedre end at leve sådan, som de gør."
- I andre tilfælde søger kvindelige fanger med vilje fængslet som et trygt tilflugtssted for at undgå tvungne ægteskaber, anklager om upassende opførsel eller vold i hjemmet. For at komme i fængsel stikker de soldater med kniv, svinger med knive i luften eller kaster syre imod en israelsk soldat.
- Terrorister opfatter israelere som værende ikke-mennesker, men efter at have tilbragt tid i israelske fængsler, hvor fangerne (som én udtrykte det) "udviser respekt og bliver respekteret," udvikler de ofte en bedre indstilling: "Jøderne drager større omsorg for mig end os [araberne]."
- I overraskende grad engagerer kvindelige terrorister sig i vold for at komme tættere på mænd, som de føler sig fysisk tiltrukket af. Som en forsvarsadvokat udtrykte det: "Jeg er aldrig stødt på en eneste kvinde, der var motiveret af ideologi … hver eneste kvinde, der kaster sig ud i terrorisme, er en romantiker."
- Af disse grunde, finder dr. Berko, foretrækker "et betydeligt antal" kvindelige indsatte at forblive i et israelsk fængsel frem for at vende tilbage til deres eget hjem. Som én udtrykte det: "Jeg vil hellere være i fængsel, de hjælper mig her."
- Fangerne kommer generelt fra brudte familier eller familier, der mangler en stærk, beskyttende, mandlig figur.
- Selve tanken om kvinder, der går i krig og kommer i fængsel, bryder med den palæstinensiske opfattelse af god orden. Med de illustrative ord fra en af Hamas' næstkommanderende: "Hvis en kvinde er i fængsel i længere tid, bliver hun en mand" (underforstået, de får nogle fikse ideer om personlig uafhængighed).
- Derfor holder palæstinenserne sig borte fra de kvindelige sikkerhedsfanger: "Hun er en heltinde, men jeg ville aldrig lade min søn eller bror gifte sig med sådan en kvinde."
 Et familiemedlem holder en plakat op med et billede, der hylder Fatma An-Najar, 57, den ældste kvindelige, palæstinensiske selvmordsbomber. |
Endelig peger dr. Berkos undersøgelse på forskellige taktiske muligheder inden for kontraterrorisme. For eksempel antyder den dybe sensitivitet over for, at den nøgne kvindekrop stilles til skue, selv i døden, selv når den er sprængt i stumper og stykker ("Hvis en kvinde sprænger sig selv i luften, vil alt hendes kød blive synligt, og det medfører en meget prekær situation"), at de israelske og andre myndigheder kan afskrække kvindelige muslimske selvmordsbombere ved at udsende fotos af deres tilbageværende nøgne kropsdele og især deres kønsdele. (Samme taktik kan, i mindre grad, muligvis også bruges over for mandlige muslimske terrorister.)
Anat Berkos nænsomme behandling af et frastødende emne bringer mentaliteten og det sociale univers hos Israels kvindelige fjender frem i lyset. Den indsigt, hun indsamler, gavner alle, der er engagerede i kontraterrorisme vedrørende muslimske kvinder, uanset disse kvinders opholdssted eller sag.
