Tidligere på året anså de fleste analytikere i Egypten feltmarskal Hussein Tantawi for at være nøglefiguren i landets politik og præsident Mohamed Morsi for en letvægter, så det kom som en overraskelse, da Morsi fyrede Tantawi den 12. aug. 2012.
Dette har betydning, for Tantawi ville have holdt landet ude af islamisternes hænder, hvorimod Morsi hastigt fører landet i retning af anvendelse af islamisk lovgivning. Hvis dette lykkes for Morsi, vil resultatet få store negative implikationer for Amerikas stilling i regionen.
 Abdel-Fattah El-Sissi, Egyptens nye militære chef. |
Tantawi, som dengang reelt var Egyptens hersker, havde håndplukket Morsi til at blive præsident, idet han betragtede ham som det sikreste valg, en man kunne manipulere med eller (om nødvendigt) erstatte. Med dette for øje gav Tantawi Egyptens øverste forfatningsdomstol, Supreme Constitutional Court (SCC), besked på at godkende Morsi som kandidat, trods dennes arrestation den 27. jan. 2011 for "forræderi og spionage," trods hans tid i fængsel og trods det, at SCC havde udelukket andre kandidater fra Det Muslimske Broderskab, især den rige, karismatiske og fremsynede Khairat El-Shater, på basis af deres fængslinger. Tantawi ønskede, at den ubemærkede, lidet elegante og epileptiske Morsi skulle opstille til præsidentposten, fordi Shater var for farlig og en anden Broderskabs-kandidat, Abdel Moneim Aboul Fettouh, for populær.
Nogen tid efter at Morsi var blevet præsident den 30. juni, signallerede Tantawi åbenlyst sine intentioner om at vælte ham ved hjælp af en massedemonstration, som skulle finde sted den 24. aug.. Hans talerør Tawfik Okasha opfordrede åbenlyst til et militærkup imod Morsi. Men Morsi handlede først og tog flere skridt den 12. aug.: han annullerede den forfatningserklæring, som begrænsede hans magt, afskedigede Tantawi og erstattede ham med Abdel Fattah al-Sissi, lederen af militærets efterretningsvæsen.
Morsi kom kort sagt det forestående militære statskup imod ham i forkøbet. Tarek al-Zomor, førende jihadist og Morsi-støtte, indrømmede, at "valget af Sissi til at erstatte Tantawi skete for at standse et kup," og anerkendte offentligt Morsis tvingende behov for at handle inden den 24. aug.. Hamdi Kandil, en af Egyptens mest fremtrædende journalister, karakteriserede med rette Morsis handling som "et civilt kup."
 Tarek al-Zomor, en pro-Morsi voldelig salafist, sagde offentligt, hvad andre hviskede. |
De overså en enkelt skjult faktor: de Broderskabs-orienterede militære officerer viser sig nu at have været langt flere og mere magtfulde end tidligere antaget: de kendte til kupplanen den 24. aug. og hjalp Morsi med at slå den ned. Selvom det længe har været erkendt, at nogle officerer havde en indstilling, som sympatiserede med Broderskabet, er omfanget af deres netværk først blevet klart her i løbet af de tre måneder efter kuppet.
Vi ved for eksempel i dag, at generalmajor Abbas Mekheimar, den officer i hæren som blev ansat til at overvåge udrensningen af officerer med Broderskabs- eller andre islamistiske tilhørsforhold, selv er tilknyttet Broderskabet eller måske ligefrem medlem af det. Med hensyn til Sissi, så siger en af Broderskabets ledere, selvom Broderskabet benægter hans direkte medlemskab, at han tilhører Broderskabets uformelle "familie" – hvilket giver mening, når man konstaterer, at højtstående offentlige personer bedst fremmer Broderskabets dagsorden, når de ikke er formelle medlemmer. Hans position som leder af militærets efterretningsvæsen gav ham adgang til informationer om Tantawis planlagte kup den 24. aug., og historikeren Ali Al-Ashmawi mener, at Sissi kom på sporet af de militære embedsmænd, som var loyale over for Tantawi, og fik dem afskediget.
 Abbas Mekheimar, som fik til opgave at holde Det Muslimske Broderskab ude af Egyptens militær, var i virkeligheden selv medlem af Broderskabet. |
Hvordan står sagerne så i dag? Tantawi og co. er sikkert anbragt på pension og kommer (i modsætning til Hosni Mubarak) ikke i fængsel. Sissis militær har trukket sig tilbage til groft set den samme position, som Tantawis militær indtog før omstyrtelsen af Mubaraks i feb. 2011, hvilket vil sige, at det er allieret med præsidenten og følger hans ledelse uden at være fuldstændig underlagt ham. Det bevarer kontrollen med sit eget budget, sine forfremmelser og afskedigelser samt sit økonomiske imperium. Men den militære ledelse har mistet den direkte politiske magt, som det besad gennem 1½ år i 2011-12.
Morsis fremtid er langt fra sikker. Ikke blot står han over for konkurrerende islamistiske fraktioner, men Egypten er også truet af en frygtelig økonomisk krise. Morsis magt i dag giver utvivlsomt flere store kortsigtede goder både for ham selv og for Broderskabet; men på langt sigt vil det sandsynligvis bringe Broderskabets styre i miskredit.
Kort sagt, efter tredive års stagnation under Mubarak er Egyptens politiske drama først lige begyndt.
 Illustration ved Greg Groesch for The Washington Times. |
