For at standse den islamistiske vold over det, der opfattes som fornærmelser mod Muhammed, hævdede jeg i en artikel på FoxNews.com i fredags, bør redaktører og udgivere dagligt offentliggøre tegninger af Muhammed, "indtil islamisterne vænner sig til det faktum, at vi laver hellige køer om til bøfsandwich."
Denne appel fremkaldte en alvorstung reaktion fra Sheila Musaji på The American Muslim website, som anser det for "uansvarligt og langt hinsides grænserne for det acceptable." Hvorfor det? Fordi, som hun udtrykker det, "Løsningen på den eskalerende vold og hate speech ikke er mere hate speech."
 Islamisterne ønsker at fjerne en marmorfrise på USA's højesteretsbygning fra 1930'erne, som skildrer Muhammed som lovgiver. |
Hate speech, mener de retslige myndigheder, indebærer ord, som er rettet imod en kategori af mennesker. Her er en typisk definition, fra USLegal.com: "opildnen til had, primært imod en gruppe af personer defineret ud fra race, etnisk oprindelse, national oprindelse, køn, religion, seksuel orientering og lignende."
At angribe en religions sakrale symboler mener jeg, er noget ganske andet end at angribe samme religions troende. Det første er ytringsbeskyttet tale, en del af markedets given og tagen på ideernes område, og ikke altid lige kønt. Ytringsfrihed betyder frihed til at fornærme og være anstødelig. Så længe der ikke optræder opildnen til vold eller oplysninger, som ansporer til kriminelle handlinger, udgør modbydelighed en essentiel del af vores arv.
Helt personligt har jeg måttet lære at leve med strømme af vulgære giftigheder, i tale såvel som i billeder, fra dem, der er uenige med mig; I har ikke hørt mig flæbe over det. Mere bredt betragtet, så har katolikker, jøder, mormoner og andre trossamfund i Vesten siden Oplysningstiden lært at tåle ondsindede sønderrivelser af deres symboler og doktriner.
Er der brug for beviser, så tænk blot på Monty Pythons Life of Brian, Terrence McNallys Corpus Christi, Andres Serranos Piss Christi og Chris Ofilis The Holy Virgin Mary. Eller den lavine af antisemitiske karikaturer, som udspys fra muslimsk side.
Et nyligt eksempel på grænseoverskridelse er den humoristiske webside The Onions offentliggørelse af en tegning under overskriften, "No One Murdered Because of This Image" [Ingen har myrdet på grund af dette billede]. Billedet viser Moses, Jesus, Ganesha og Buddha i skyerne i gang med, hvad teksten så smagfuldt underdriver som "en liderlig seksuel handling præget af et betydeligt forfald." Som Onion så spottende, men fuldkommen rigtigt skriver: "Selvom nogle medlemmer af jødisk, kristen, hinduistisk og buddhistisk tro efter sigende følte sig stødt over billedet, bekræfter vore kilder, at de, da de så billedet, blot rystede på hovedet, himlede med øjnene og fortsatte deres daglige gøremål."
Jeg bad om, at tegningerne bliver offentliggjort igen og igen for at slå fast, at islamisterne ikke skal have lov til at skære flis på flis af vores frihed til at spotte og fornærme ved at gemme sig bag forlorne påstande om opildnen. Nævn ét tilfælde, fr. Musaji, hvor bidende bemærkninger om Muhammed, koranen eller islam har medført optøjer og mord ved ikke-muslimer imod muslimer?
Jeg kan ikke komme i tanker om et eneste.
Når der finder angreb på muslimer sted, sker de i en reaktion på terrorisme begået af muslimer; det er såvist ingen undskyldning, men det indikerer, at vold imod muslimer ikke har nogen forbindelse med satire over Muhammed eller skænding af koraner. Muslimerne har brug for at blive mere tykhudede ligesom alle andre; det er et af biprodukterne ved globaliseringen. Tidligere tiders isolation er borte for altid.
For at gøre det hele endnu værre, så fortæller islamisterne os Vær forsigtige med Muhammed! og truer dem, der er forvovne nok til at diskutere, tegne eller endsige foregive at tegne islams profet, ligesom de frit nedgør og fornærmer andre religioner. Jeg kan nævne mange eksempler på skuespillere, satirikere, kunstnere, vittighedstegnere, forfattere, redaktører, udgivere, ombudsmænd og andre, som åbent har givet udtryk for deres frygt for at diskutere islamiske emner, et problem som endda fr. Musaji selv har indrømmet.
For at afkøle atmosfæren kan muslimerne tage to skridt: ophøre med terrorisme og standse optøjerne over tegninger og romaner. Det vil medføre, at det fjendskab mod islam, som er blevet bygget op gennem det seneste årti, vil aftage. Til den tid vil jeg gerne trække min appel til redaktører og udgivere om at vifte rundt med fornærmende tegninger af Muhammed tilbage.
