Da Salman Rushdie gjorde grin med islamiske fromhedssymboler i 1989 i sin magisk realistiske roman De Sataniske Vers, gjorde ayatollah Khomeini noget forbløffende originalt: Han udstedte en dødsdom over Rushdie og alle dem, der var forbundet med fremstillingen af hans bog. Hermed forsøgte Khomeini at påtvinge Vesten islamiske skikke og love; vi fornærmer ikke profeten, sagde han kampberedt, og det kan I heller ikke.
Dette startede en tendens til at fordømme personer i Vesten, som man anså for anti-islamiske, en tendens som stadig holder. Igen og igen, når vesterlændinge menes at nedgøre Muhammed, koranen eller islam, demonstrerer islamisterne, starter optøjer og slår ihjel.
Khomeinis dødsdom fik også den uforudsete bivirkning, at den gjorde enkeltindivider – såvel vestlige som islamister – i stand til at styre deres landes politik.
På vestlig side skabte avisredaktøren Flemming Rose den største krise for Danmark siden 2. Verdenskrig ved at offentliggøre tolv Muhammed-tegninger. Florida-præsten Terry Jones skabte panik hos de amerikanske øverstbefalende i Afghanistan ved at true med at afbrænde en koran. Nakoula Basseley Nakoula og venner udløste en krise i USA's forhold til Egypten med en amatørvideo, Innocence of Muslims. Med sin udgivelse af nogle vulgære billeder af Muhammed har det franske ugeblad Charlie Hebdo fået den franske regering til midlertidigt at lukke diplomatiske kontorer i tyve lande. Det tyske satiriske blad Titanics planer om at offentliggøre nogle angreb på Muhammed har ligeledes forårsaget, at tyske kontorer er blevet lukket.
På islamisternes side greb en enkeltperson eller gruppe fat i en af disse oplevede krænkelser og brugte den som grund til at starte optøjer. Khomeini gjorde det med De Sataniske Vers og Ahmad Abu Laban gjorde ligeså med de danske tegninger. Hamid Karzai æggede afghanerne til at starte optøjer over nogle amerikanske soldaters afbrænding af koraner og den egyptiske prædikant Khaled Abdullah gjorde Innocence of Muslims til en international begivenhed.
Kort sagt, en hvilken som helst vesterlænding kan købe en koran for en dollar og brænde den af, ligesom enhver muslim med et program kan forvandle denne handling til en provokerende og strafbar handling. Mens lidenskaberne flammer op på begge sider af svælget mellem det demokratiserede Vesten på den ene side og muslimerne på den anden, har vestlige provokatører og islamistiske brushoveder fundet hinanden og konfrontationerne opstår med stigende hyppighed.
 Kurt Westergaards tegning i 2005 af Muhammed med en bombe i turbanen. |
Ville gentagelserne bide sig fast, fremkalde stadig voldsommere reaktioner og blive et middel for islamisterne til at opnå større magt? Eller ville de blive dagligdag, føre til en afmatning af islamisterne og en erkendelse af, at vold modarbejder deres sag?
Jeg forudser det sidste, at udgivelsen af en Muhammed-tegning dagligt eller en koranskænding med jævne mellemrum vil gøre det vanskeligere for islamisterne at mobilisere de muslimske masser. Skulle dette blive tilfældet, ville vesterlændinge igen kunne behandle islam som de behandler alle andre religioner – frit, med ret til at kritisere uden frygt. Det ville vise islamisterne, at vesterlændinge ikke vil kapitulere, at de afviser islamisk lov, at de er parate til at forsvare deres værdier.
Så dette er min bøn til alle vestlige redaktører og udgivere: udgiv Muhammed-tegningen dagligt, indtil islamisterne vænner sig til det faktum, at vi laver hellige køer om til bøfsandwich.
