Når muslimer går på gaden i næsten 30 lande for at kaste sig ud i varierende grader af anti-vestlig vold, er der noget vigtigt undervejs. Overvejelser over, hvad dette kunne være:
Rushdie-dommen har spredt sig: Ayatollah Khomeinis mesterstykke i 1989 ved at udsende en dødsdom over Salman Rushdie har nu spredt sig og er blevet islamisternes almindelige reaktion over for det, de opfatter som fornærmelser. Ved at fortælle Vesten hvad der kan og ikke kan siges om islam, forsøgte Khomeini at påtvinge Vesten islamisk lov (shari'a). Den seneste omgang vold har mest haft form af demonstrationer og voldelige overgreb mod vestlige bygninger (diplomatiske, kommercielle, undervisningsmæssige) i Afghanistan, Bahrain, Bangladesh, Kina, Egypten, Indien, Indonesien, Irak, Israel & Det Palæstinensiske Selvstyre, Kuwait, Libanon, Libyen, Malaysia, Marokko, Nigeria, Pakistan, Qatar, Sudan, Syrien (herunder de amerikansk støttede oprørere), Tunesien, Tyrkiet og Yemen samt i Australien, Belgien, Frankrig, Tyskland og England. Foreløbig har godt 30 personer mistet livet. Både den iranske og den egyptiske regering ønsker at få fingre i dem, der har lavet filmen Innocence of Muslims, en anti-Muhammed-film på YouTube, som de giver skylden for volden.
 Islamister overtog dele af Sydneys Central Business District den 14. sep. |
Anti-islamiske provokationer er hurtigt dukket op: Rushdie havde ingen anelse om, hvad han bevægede sig ind i, som han forklarer det i en bog udgivet i denne uge. Andre, såsom de amerikanske soldater der afbrændte koraner i Afghanistan i begyndelsen af 2012, fremkaldte ligeledes uafvidende islamistiske uroligheder. Hvorimod Florida-præsten Terry Jones, gruppen bag Innocence of Muslims og det franske ugemagasin Charlie Hebdo, såvel som anti-islamiske grupper i Canada og Spanien, bevidst ønsker at irritere muslimerne. Islamister og anti-islam-aktivister har således udviklet et symbiotisk forhold, hvor de gensidigt ansporer hinanden.
 Den nye censor? Fællesledelsens overhoved, gen. Martin Dempsey, ringede den 12. sep.til Florida-præsten Terry Jones for at bede ham om ikke at give sin støtte til en anti-islamisk video. |
Regeringer ønsker at slå ned på ytringsfriheden: Endnu mere ildevarslende end opringningerne til Jones var forslaget fra Det Hvide Hus til Google, ejeren af YouTube, om, at de "genovervejede, hvorvidt [Innocence of Muslims] krænkede deres brugerregler." (Google har bevaret videoen tilgængelig bortset fra i fire lande.) Selvom argumenterne for behovet for selvcensur for ikke at vække det islamistiske uhyre og udsætte amerikanske liv for fare kan lyde fornuftige nok, så inviterer en sådan afbøjende og forsonlig politik kun til mere raseri, intimidation og vold.
En voksende adskillelse af civilisationer: Det berømte sammenstød mellem civilisationer eksisterer ikke; i virkeligheden er der en adskillelse af civilisationer på vej. Den antager mange former, lige fra enklaver kun for muslimer i Vesten til ægteskab, økonomi, uddannelse, kultur, medier, underholdning, rejser, websteder og endda tidsangivelse. Hvor mange turister vil for eksempel solbade på tunesiske strande eller udforske egyptiske oldtidslevn lige med det første?
"Obama, vi elsker Osama": Det var, hvad en skare i det indre af Sydney, Australien messede. Alt imens afghanske, indiske og pakistanske islamister afbrændte billeder af Barack Obama. Et sådant had til Obama er så meget desto mere bemærkelsesværdigt på grund af Obamas mange barndomsforbindelser til islam, hans forudsigelse i 2007 af, at hans præsidentperiode ville opleve en kraftig forbedring af forholdet til muslimerne, hans ihærdige bestræbelser for at vinde den muslimske opinion, dengang han var på vej til at blive præsident, og den oprindelige, positive muslimske reaktion på ham. I virkeligheden er hans status dalet i en sådan grad, at han er lige så eller endda mere upopulær end George W. Bush.
 Afghanere afbrænder et billede af Barack Obama i Khost den 15. sep. |
Minimal indflydelse på det amerikanske præsidentvalg: Meningsmålinger viser, at vælgernes holdninger til Obama og Mitt Romney næsten ikke har rokket sig i de seneste seks måneder, hvilket antyder, at islamister på krigsstien vil få meget ringe indflydelse på valgresultatet.
Den vestlige civilsation i vægtskålen: Islamisternes aspirationer vokser med de forbedrede kommunikationsmidler og svækkede mellemøstlige regeringer og udgør i sidste instans et eksistentielt problem for vesterlændinge: Vil vi bevare vores historiske civilisation imod denne udfordring, eller vil vi acceptere muslimsk dominans og en andenklasses dhimmi-status?
Kort sagt, islamisterne ønsker at gennemtvinge shari'a, Vesten er delt, og kampen mellem viljer er kun lige begyndt.
