The Australian: I Egypten besætter de islamistiske partier nu omkring 80 procent af pladserne i parlamentet. Når man betænker, at størsteparten af demonstranterne på Tahrir-pladsen var liberale sekulære, er Egyptens Arabiske Forår så blevet kapret?
Daniel Pipes: Nej, for de liberale på Tahrir-pladsen tvang ikke Mubarak fra magten. Militæret brugte deres massedemonstrationer til at skille sig af med en præsident, som det allerede havde fået nok af, stort set på grund af hans intentioner om at overgive magten til sin søn, Gamal.
Er Det Muslimske Broderskabs sejr dårligt nyt for Egyptens koptiske kristne og de sekulære?
Ja, men kopterne har også haft det dårligt under militæret, som indledte en pogrom imod dem for et halvt år siden. Jeg tvivler på, at Det Muslimske Broderskab har sejret, men anser snarere parlamentsvalget for at være baseret på svindel.
Er der en risiko for, at de, der har størst fordel af massedemonstrationerne i Mellemøsten, vil være de velorganiserede islamiske partier?
Ja, de velorganiserede islamiske partier står til at tage magten i flere lande, heriblandt Libyen, Jordan, Syrien og Yemen. Men jeg betragter det i mindre grad som et resultat af de usikre økonomiske vanskeligheder og mere som en følge af en dyb frustration over umma'ens, det muslimske samfunds svaghed gennem de seneste to hundrede år. Jeg kalder det for den moderne islams traume.
Hvis ikke USA var gået i krig i Irak, ville Saddam Hussein så alligevel være blevet væltet af sit eget folk?
Nej, for Saddam Husseins regime var unikt med hensyn til sin brutalitet og hans vilje til at holde sig ved magten. Det syriske regime er formentlig den nærmeste parallel hertil. Jeg tvivler på, at irakerne ville have gjort oprør mod Saddam; og havde de gjort det, tvivler jeg på, at de ville have fået succes med det. Husk på, Saddam brugte kemiske våben imod sit eget folk i 1988.
Er Irans regime ved at svækkes?
Det mærker i hvert fald varmen. Den europæiske olieboykot gør sin virkning og den aktuelle strid mellem præsident Armadinajad og den øverste leder Khamenei afspejler alvorlige indre splittelser mellem præsteskabets elite og de militære veteraner som Armadinajad. Jeg mener, at Iran kan sammenlignes med Sovjetunionen i 1970'erne: en magtfuld og krigerisk stat, men hul, fordi den har stødt flertallet af sine indvånere fra sig.
Hvad er sandsynligheden for et amerikansk og/eller israelsk luftangreb mod Irans atomkraftanlæg?
Det kan jeg ikke svare på, men min fornemmelse er, at iranerne vil blive forhindret i at udvikle kernevåben. Teheran er lige så stivnet i sit ønske om at udvikle atomvåben som Nordkoreas ledelse.
Ville et militært angreb mod Iran ikke opildne befolkningen bag det teokratiske regime?
Måske, men det kunne få dem til at vende sig i vrede mod regeringen. Det er vanskeligt at forudsige.
Du er mere pessimistisk, når det gælder Tyrkiet, end når det gælder Iran, er du ikke?
Jo. Dengang det islamistiske parti AKP kom til magten i 2002, optrådte det forsigtigt over for militæret og gjorde næsten intet for at afskaffe de sekulære principper, som var blevet grundlagt af Ataturk i 1920'erne. Da partiet blev genvalgt i 2007, blev AKP's islamiseringsprojekt langt mere synligt og svækkede især militærets politiske magt. Siden partiets genvalg sidste år har AKP taget fløjlshandskerne af og øget sin terrorisering.
Kan Syriens præsident Bashar al-Assad overleve?
Nej. Stigende modstand fra soldaterne, voksende økonomiske problemer og den spirende internationale modstand dødsdømmer regimet.
Er indflydelsen fra den fundamentalistiske islam stigende eller aftagende?
Den topper i øjeblikket. Det islamiske regimes kollaps i Iran vil være en nøglebegivenhed i dens svækkelse.