Ignorer ikke valgsvindel i Egypten

Da Egyptens Underhus forsamledes den 23. jan., sad islamisterne på 360 af dets 498 pladser, eller 72 procent. Dette forbløffende tal afspejler imidlertid i mindre grad landets folkelige holdninger og i langt højere grad et trick fra den regerende militære ledelses side med henblik på at fastholde magten.

I en artikel for nylig ("Egyptens skinvalg," 6. dec.) hævdede vi, at ligesom Anwar El-Sadat og Hosni Mubarak tidligere har "taktisk styrket islamisterne som en baggrund for at opnå vestlig støtte, våben og penge," således spiller også Mohamed Tantawi og hans Øverste Råd for de Væbnede Styrker (SCAF) "stadig dette fortærskede gamle spil."

Mohamed ElBaradei forlod præsidentvalget i opløbet, idet han klagede over dets karakter af svindel.

Vi fremførte tre beviser på denne påstand: (1) lokal valgsvindel; (2) Rådet tilbyder islamisterne en "handel"; og (3) militæret har givet tilskud til islamistiske politiske partier. Her syv uger senere peger forskellige tegn på svindel i en langt større målestok.

Free Egyptians Party, [Frie Egypteres Parti], Egyptens førende, klassisk liberale, politiske parti, kundgjorde den 10. jan., at det havde indleveret mere end 500 klager over valget til Underhuset, "men der blev ikke taget nogen legale skridt til handling" som reaktion herpå. Partiet trak sig ud af det forestående valg til Overhuset, fordi "lovbryderne bliver belønnet med valgstemmer og de lovlydige bliver straffet," og opfordrede til aflysning af valget.

Mohamed ElBaradei, tidligere generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), trak sit kandidatur til præsidentposten tilbage den 14. jan. på grund af sin fornemmelse af et manipuleret valg: "Min samvittighed," erklærede han, "tillader mig ikke at kandidere til præsidentposten eller nogen anden offentlig stilling, medmindre denne ligger inden for et ægte demokratisk system."

Det Egyptiske Nationalråds logo. Dets slogan er: "Brød - Frihed - Social Retfærdighed."

Seks parlamentskandidater indgav officielle klager mod en række embedsmænd og krævede, at valget blev annulleret og gjort om, beretter avisen El-Badil i sin udgave fra 10. jan. En af kandidaterne, en kandidat fra Wafd-partiet ved navn Ibrahim Kamel, forklarede, hvordan han var kommet i besiddelse af regeringsdokumenter, som antydede, at mindre end 40 millioner egyptere var stemmeberettigede, mens valget faktisk havde omfattet 52 millioner stemmer, hvilket tydede på 12 millioner falske stemmer. Dette antal var blevet opnået, sagde han, ved at tage navne og id-numre fra legale vælgere og duplikere disse mellem 2 og 32 gange i andre valgdistrikter.

Mamdouh Hamza, formand for Egyptens Nationalråd, som er en NGO, bekræftede dette falskneri over for El-Badil og kaldte det for det "største kriminelle svindelnummer i Egyptens historie." Han krævede, at valget til Underhuset blev gjort helt om.

I modsætning hertil gjorde de sejrrige islamister, som foragter demokratiet, sig ingen synderlige anstrengelser for at skjule svindelen bag deres valgsucces. Nogle af dem gik endda så langt som til stolt og uden undskyldninger at hævde, at det er deres islamiske pligt at være uærlige. Tal'at Zahran, en førende salafist, erklærede det demokratiske system for at være "vantro," "kriminelt" og stamme "direkte fra Elders of Zion." Fuldkommen kynisk erklærede han, at "det er vores pligt at forfalske valg; Gud vil belønne os for det."

Tal'at Zahran, iført arabisk (ikke egyptisk) klædning som tegn på sin salafistiske holdning.

Afslørende nok roste Zahran også Tantawi: "Ligesom vi aflagde bay'a [islamisk loyalitets-ed] over for Mubarak, støtter vi nu SCAF. Hvis Tantawi beslutter at blive ved magten, vil vi støtte ham til den dag han dør." Rapporter tyder på, at islamisterne og militæret arbejder gnidningsfrit sammen på nøgleområder som militær autonomi og ændring af forfatningen fra 1971. Deres samarbejde giver mening, for islamisterne søger muslimsk samling for at kunne rette den fulde opmærksomhed mod den vantro fjende (især jøder og kristne).

Med så mange beviser på svindel undrer det os, at vestlige politikere, journalister og akademikere fortsat betragter det netop afsluttede egyptiske valgs forfalskede resultat som et gyldigt udtryk for folkets vilje. Hvor er de kyniske journalister, der sår tvivl om den måde, hvorpå salafisterne kom fra ingenting og vandt 28 procent af stemmerne? Hvorfor falder hårdkogte analytikere, som nemt gennemskuer valgsvindel i Rusland og Syrien, for det "største kriminelle svindelnummer i Egyptens historie"? Måske fordi de giver Cairo en chance, eftersom styret har samarbejdet med vestlige magter i næsten 40 år; eller måske fordi Tantawi snyder mere overbevisende.

Når man betænker SCAF's udtalte ringeagt for valgresultatet, overrasker det os også, at analytikerne forventer, at dette vil få afgørende relevans for landets fremtid. I virkeligheden manipulerede SCAF med det nylige valg til gavn for sig selv; islamisterne er brikker i dette drama, ikke konger. Det, vi er vidne til, er ikke en ideologisk revolution, men et militært officerskorps, som holder fast ved magten for at nyde tyranniets søde frugter.