Tyrkiet i Cypern vs. Israel i Gaza

Set i lyset af Ankaras seneste kritik af det, som de kalder for Israels "open-air jail" [fængsel under åben himmel] i Gaza, har denne dag [d.20.juli], som markerer årsdagen for Tyrkiets invasion af Cypern, ganske særlig relevans.

Emine Erdogan, hustru til den tyrkiske premierminister.

Tyrkiets politik over for Israel, historisk set varm og for blot ti år siden tæt på en fuld alliance, er kølnet, siden islamisterne tog magten i Ankara i 2002. Deres fjendtlighed blev udtalt i januar 2009 under krigen mellem Israel og Hamas. Premierminister Recep Tayyip Erdogan fordømte i brede vendinger den israelske politik som "udførelsen af umenneskelige handlinger, som vil føre landet til selvdestruktion" og påkaldte endog Gud ("Allah vil ... straffe dem, der overtræder de uskyldiges rettigheder"). Hans kone, Emine Erdogan, fordømte i stærkt overdrevne vendinger de israelske handlinger som så forfærdelige, at de "ikke kan udtrykkes med ord."

Deres verbale angreb varslede om yderligere fjendtligheder, som omfattede fornærmelse af den israelske præsident, hjælp til at sponsorere "Freedom Flotilla" [Frihedsflåden] og hjemkaldelse af den tyrkiske ambassadør.

Dette tyrkiske raseri fremkalder et spørgsmål: Er Israel i Gaza virkelig værre end Tyrkiet i Cypern? En sammenligning afslører, at det næppe er tilfældet. Lad os se på nogle kontraster:

• Tyrkiets invasion i juli-august 1974 indebar brug af napalm og "spredte rædsel" blandt de græsk-cypriotiske landsbybeboere, ifølge Minority Rights Group International. Israels "voldsomme kamp" for at indtage Gaza afhang derimod udelukkende af konventionelle våben og medførte reelt ingen civile dødsofre.
• Den efterfølgende besættelse af 37 procent af øen medførte en "påtvungen etnisk udrensning" ifølge William Mallinson i en nylig udgivet monografi fra University of Minnesota. Ønsker man derimod at anklage de israelske myndigheder for etnisk udrensning i Gaza, så var det imod deres eget folk, jøderne, i 2005.
• Den tyrkiske regering har sponsoreret, hvad Mallinson kalder for "en systematisk kolonisationspolitik" på tidligere græsk jord i det nordlige Cypern. De tyrkiske cyprioter udgjorde i 1973 i alt omkring 120.000 personer; siden da er mere end 160.000 af republikken Tyrkiets statsborgere blevet bosat i dette område. Der er ikke et eneste israelsk samfund tilbage i Gaza.
• Ankara kører sin okkuperede zone så stramt, at, med Bülent Akarcali, en førende tyrkisk politikers ord, "Nordcypern styres som en tyrkisk provins." En fjende af Israel, Hamas, hersker i Gaza.
• Tyrkerne oprettede en struktur, som foregiver at være autonom, kaldet "Den Tyrkiske Republik Nordcypern." Gazas indbyggere nyder ægte autonomi.
• En mur gennem øen holder de fredsommelige grækere ude af det nordlige Cypern. Israels mur holder palæstinensiske terrorister ude.

Delingen af Cypern siden 1974.

Og så er der spøgelsesbyen Famagusta, hvor de tyrkiske handlinger er at sidestille med Syriens under de brutale Assad-regenter. Efter at det tyrkiske luftvåben havde bombet den cypriotiske havneby, drog de tyrkiske landstyrker ind for at overtage den og fik derved hele den græske befolkning (som frygtede en massakre) til at flygte. De tyrkiske tropper indhegnede straks byens centrale del, kaldet Varosha, og forbød enhver at bosætte sig der.

Et skilt på hegnet rundt om Varosha, Cypern.

Efterhånden som denne smuldrende græske by bliver tilbageerobret af naturen, er den blevet til en bizar tidskapsel fra 1974. Steven Plaut fra Haifa University har besøgt den og rapporterer: "Intet er forandret. ... Det forlyder endog, at bilforhandlernes lagre i denne spøgelsesby endnu i dag er fulde af årgang 1974 modeller. I flere år efter voldtægten af Famagusta fortalte folk om, at de havde set lamper, som stadig brændte i vinduerne i de forladte bygninger."

Ejendommeligt nok findes der også en anden spøgelsesby i Levanten, som daterer sig tilbage til sommeren 1974. Blot 24 dage før den tyrkiske invasion af Cypern forlod de israelske tropper grænsebyen Quneitra og overgav den til de syriske myndigheder. Hafez al-Assad valgte af politiske årsager ligeledes ikke at lade nogen bo i den. Her flere årtier senere står den også tom, som et gidsel for krigeriskhed.

Erdogan hævder, at de tyrkiske tropper ikke har besat det nordlige Cypern, men er til stede i "Tyrkiets egenskab af magtgarant," hvad det så end måtte betyde. Men omverdenen lader sig ikke narre. Mens Elvis Costello for nylig trak sig fra en koncert i Tel Aviv for at protestere mod "de uskyldiges [palæstinensernes] lidelser," aflyste Jennifer Lopez en koncert i det nordlige Cypern for at protestere mod "overgreb imod menneskerettighederne" der.

Kort sagt, Nordcypern har træk til fælles med Syrien og ligner et "fængsel under åben himmel" i langt højere grad, end Gaza gør. Hvor prægtigt, at et hyperkritisk Ankara pynter sig med moralske fjer vedrørende Gaza samtidig med, at de styrer en zone, der er betydeligt mere modbydelig. I stedet for at blande sig i Gaza burde de tyrkiske ledere afslutte den ulovlige og ødelæggende okkupation, som i årtier på tragisk vis har delt Cypern.

Beslægtede emner:  Den arabisk-israelske konflikt & diplomatiet, Tyrkiet tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste Denne tekst kan gengives eller videresendes, blot den bliver præsenteret i sin sammenhængende helhed og med fuldstændige oplysninger vedrørende forfatter, dato, sted for offentliggørelse og oprindelig URL.