Daniel Pipes
Mobilside
Normal side

Antallet af islamister

af Daniel Pipes
Jerusalem Post
8. Oktober 2008

Oprindelig engelsk tekst: Counting Islamists
Oversat af Mette Thomsen

Den nylige distribution af godt 28 millioner kopier i USA af dokumentaren Obsession fra 2005 har vakt en ophedet debat vedrørende dens indhold. Noget, der har virket som en magnet på kritikken, er min erklæring på skærmen af, at "10 til 15 procent af alle verdens muslimer støtter militant islam."

"Obsession: Radical Islam's War Against the West" (Besættelse: Den radikale islams krig imod Vesten), 2005

The Muslim Public Affairs Council har erklæret, at denne vurdering er både "yderst uunderbygget" og "aldeles uden beviser." Masoud Kheirabadi, professor ved Portland State University og forfatter til en række børnebøger om islam, informerede avisen Oregonian om, at min vurdering er uden grundlag. Daniel Ruth, som skriver i Tampa Tribune, spurgte tvivlende, hvordan jeg var nået frem til dette tal. "Har han foretaget en meningsmåling? Det ville være oplysende! Hvad betyder ‘støtte' til radikal islam? Pipes giver ingen svar."

Men Pipes gav faktisk svar. Han har indsamlet og offentliggjort mange tal på "How Many Islamists?", en weblog-adgang som blev påbegyndt i maj 2005.

Men først en forklaring af, hvad jeg mener med muslimer, som "støtter militant islam": det er islamister, personer som søger en totalitær, verdensomspændende anvendelse af islamisk lov, shari‘a. Især forsøger de at opbygge en islamisk stat i Tyrkiet, at erstatte Israel med en islamisk stat og den amerikanske forfatning med koranen.

Men som ved alle holdningsvurderinger er der adskillige faktorer, som besværliggør en omtrentlig anslåelse af den procentvise andel af islamister.

Islamic Supreme Council of America's Hisham Kabbani siger, at 5-10 procent af de amerikanske muslimer er ekstremister.

Med disse komplikationer kan det ikke overraske, at vurderingerne svinger betydeligt. På den ene side siger Islamic Supreme Council of America's Hisham Kabbani, at 5 til 10 procent af de amerikanske muslimer er ekstremister, og Daniel Yankelovich, en opinionsinterviewer, mener, at "de islamistiske had-til-Amerika- fundamentalister … udgør godt 10 procent af alle muslimer." På den anden side konkluderede jeg efter at have gennemgået ti undersøgelser af den britiske muslimske opinion, at "mere end halvdelen af de britiske muslimer ønsker islamisk lov og 5 procent billiger voldsanvendelse til at opnå dette mål."

Disse tvetydige og modsætningsfyldte procenttal fører ikke til nogen klar, specifik optælling af islamister. På baggrund af en kvantitativ miskmask anslog jeg blot tre dage efter 11.sept., at omkring 10-15 procent af muslimerne er overbeviste islamister. Efterfølgende beviser har generelt bekræftet denne vurdering og antydet, om noget, at det faktiske antal kan være højere.

Negativt betragtet angiver 10-15 procent, at islamisterne udgør omkring 150 millioner ud af over en milliard muslimer – mere end alle de fascister og kommunister, der nogensinde har levet. Positivt set betyder det, at flertallet af muslimerne kan vendes imod den islamistiske totalitarisme.

Beslægtede emner:  Meningsmålinger, Militant islam tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste