Arabiske-israelske dødsofre rangerer på plads nr. 49

Den arabiske-israelske konflikt hævdes ofte, ikke bare af ekstremister, at udgøre verdens farligste konflikt – og følgelig bedømmes Israel som verdens mest krigeriske land.

For eksempel fortalte den britiske premierminister Tony Blair den amerikanske kongres i juli 2003, at "Terrorismen vil ikke blive besejret uden fred i Mellemøsten mellem Israel og Palæstina. Det er her, giften bliver udklækket. Det er her, ekstremister er i stand til i sindene hos et skræmmende stort antal mennesker at sammenblande sagen for en palæstinensisk stat med udslettelsen af Israel." Dette synspunkt får bl.a. mange europæere til at opfatte Israel som det mest truende land på jorden.

Men er det sandt? Det modsiger det velkendte mønster med, at frie demokratier ikke er aggressive; desuden antager det, fejlagtigt, at den arabiske-israelske konflikt figurerer blandt de mest omkostningsfulde, når det gælder tabet af liv.

For at anbringe antallet af arabiske-israelske dødsofre i deres rette sammenhæng har den ene af de to forfattere, Gunnar Heinsohn, udarbejdet en statistik med henblik på at rangordne konflikter siden 1950 efter antallet af menneskelige tab, som de har medført. Læg mærke til, hvor langt nede på listen faktoren anført med fed skrift optræder.

Konflikter siden 1950 med over 10.000 døde*

1	40.000.000	Det Kommunistiske Kina, 1949-76 (direkte drab, menneskeskabt hungersnød, fangelejre)
2	10.000.000	Sovjetblokken: sen-stalinisme, 1950-53; post-stalinisme, indtil 1987 (mest Gulag-fangelejre)
3	4.000.000	Etiopien, 1962-92: kommunister, kunstigt fremkaldt hungersnød, folkedrab
4	3.800.000	Zaire (Congo-Kinshasa): 1967-68; 1977-78; 1992-95; 1998-i dag
5	2.800.000	Korea-krigen, 1950-53
6	1.900.000	Sudan, 1955-72; 1983-2006 (borgerkrige, folkedrab)
7	1.870.000	Cambodia: Khmer Rouge 1975-79; borgerkrig 1978-91
8	1.800.000	Vietnam-krigen, 1954-75
9	1.800.000	Afghanistan: sovjetiske og interne gruppedrab, Taliban 1980-2001
10	1.250.000	Vest-Pakistans massakrer i Øst-Pakistan (Bangladesh 1971)
11	1.100.000	Nigeria, 1966-79 (Biafra); 1993-i dag
12	1.100.000	Mozambique, 1964-70 (30.000) + efter Portugals tilbagetrækning 1976-92
13	1.000.000	Iran-Irak-krigen, 1980-88
14	900.000	Rwandas folkedrab, 1994
15	875.000	Algeriet: imod Frankrig 1954-62 (675.000); mellem islamister og regeringen 1991-2006 (200.000)
16	850.000	Uganda, 1971-79; 1981-85; 1994-i dag
17	650.000	Indonesien: marxister 1965-66 (450.000); Øst-Timor, Papua, Aceh etc, 1969-i dag (200.000)
18	580.000	Angola: krigen mod Portugal 1961-72 (80.000); efter Portugals tilbagetrækning (1972-2002)
19	500.000	Brazilien mod sine indianere, frem til 1999
20	430.000	Vietnam, efter krigens ophør i 1975 (eget folk; bådflygtninge)
21	400.000	Indokina: imod Frankrig, 1945-54
22	400.000	Burundi, 1959-i dag (tutsier/hutuer)
23	400.000	Somalia, 1991-i dag
24	400.000	Nord-Korea frem til 2006 (eget folk)
25	300.000	Kurdere i Irak, Iran, Tyrkiet, 1980'erne-1990'erne
26	300.000	Irak, 1970-2003 (Saddam imod minoriteter)
27	240.000	Columbia, 1946-58; 1964-i dag
28	200.000	Jugoslavien, Titos regime, 1944-80
29	200.000	Guatemala, 1960-96
30	190.000	Laos, 1975-90
31	175.000	Serbien imod Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Kosovo, 1991-1999
32	150.000	Rumænien, 1949-99 (eget folk)
33	150.000	Liberia, 1989-97
34	140.000	Rusland imod Tjetenien, 1994-i dag
35	150.000	Libanons borgerkrig, 1975-90
36	140.000	Kuwait-krigen, 1990-91
37	130.000	Filippinerne: 1946-54 (10.000); 1972-i dag (120.000)
38	130.000	Burma/Myanmar, 1948-i dag
39	100.000	Nord-Yemen, 1962-70
40	100.000	Sierra Leone, 1991-i dag
41	100.000	Albanien, 1945-91 (eget folk)
42	80.000	Iran, 1978-79 (revolution)
43	75.000	Irak, 2003-i dag (indenrigs)
44	75.000	El Salvador, 1975-92
45	70.000	Eritrea imod Etiopien, 1998-2000
46	68.000	Sri Lanka, 1997-i dag
47	60.000	Zimbabwe, 1966-79; 1980-i dag
48	60.000	Nicaragua, 1972-91 (marxister/indfødte etc,)
49	51.000	Arabisk-israelsk konflikt 1950-i dag
50	50.000	Nord-Vietnam, 1954-75 (eget folk)
51	50.000	Tajikistan, 1992-96 (sekularister imod islamister)
52	50.000	Ækvatorial Guinea, 1969-79
53	50.000	Peru, 1980-2000
54	50.000	Guinea, 1958-84
55	40.000	Tchad, 1982-90
56	30.000	Bulgarien, 1948-89 (eget folk)
57	30.000	Rhodesia, 1972-79
58	30.000	Argentina, 1976-83 (eget folk)
59	27.000	Ungarn, 1948-89 (eget folk)
60	26.000	Kashmirs uafhængighed, 1989-i dag
61	25.000	Jordans regering versus palæstinensere, 1970-71 (Sorte September)
62	22.000	Polen, 1948-89 (eget folk)
63	20.000	Syrien, 1982 (imod islamister i Hama)
64	20.000	Kinesisk-vietnamesisk krig, 1979
65	19.000	Marokko: krigen imod Frankrig, 1953-56 (3.000) og i Vest-Sahara, 1975-i dag (16.000)
66	18.000	Republikken Congo, 1997-99
67	10.000	Syd-Yemen, 1986 (borgerkrig)

*Alle tal er afrundede. Kilder: Brzezinski, Z., Out of Control: Global Turmoil on the Eve of the Twenty-first Century, 1993; Courtois, S., Le Livre Noir du Communism, 1997; Heinsohn, G., Lexikon der Völkermorde, 1999, 2^nd ed.; Heinsohn, G., Söhne und Weltmacht, 2006, 8th ed.; Rummel. R., Death by Government, 1994; Small, M. and Singer, J.D., Resort to Arms: International and Civil Wars 1816-1980, 1982; White, M., "Death Tolls for the Major Wars and Atrocities of the Twentieth Century," 2003.

	Mao Tse-Tung, så langt den største morder efter 1950.

Denne uhyggelige opgørelse angiver således det totale antal døde i konflikter siden 1950 til omkring 85.000.000. Ud af denne sum omfatter antallet af døde i den arabiske-israelske konflikt siden 1950 32.000 døde på grund af arabiske staters angreb og 19.000 på grund af palæstinensiske angreb eller 51.000 i alt. Arabere udgør groft set 35.000 af disse døde, og jødiske israelere udgør 16.000.

Disse tal betyder, at tabene i de arabiske-israelske kampe siden 1950 beløber sig til kun 0,06 procent af det totale antal døde i alle konflikter i denne periode. Mere grafisk fremstillet er kun 1 ud af godt 1.700 personer, der er blevet dræbt i konflikter siden 1950, død på grund af arabiske-israelske kampe.

(En tilføjelse af de 11.000 personer, der blev dræbt i den israelske uafhængighedskrig, 1947-49, bestående af 5.000 arabere og 6.000 israelske jøder, ændrer ikke markant ved disse tal.)

Set i et andet perspektiv, så er godt 11.000.000 muslimer blevet dræbt ved vold siden 1948, ud af hvilke de 35.000, eller 0,3 procent, er døde under de tres års kampe mod Israel, eller kun 1 ud af hver 315 muslimske døde. Derimod er over 90 procent af de 11 millioner, som forsvandt, blevet dræbt af andre muslimer.

Kommentarer: (1) Trods den arabiske-israelske konflikts relative ikke-dødelighed vil dens navnkundighed, velkendthed, kompleksitet og diplomatiske centralitet sandsynligvis give den en fortsat overdreven betydning i den globale fantasi. Og Israels rygte vil fortsat betale prisen. (2) Alligevel hjælper det at pege på 1-ud af-1.700-statistikken som et korrektiv i det håb, at denne virkelighed en dag vil blive registreret og tillade den arabiske-israelske konflikt at synke ned til sin retmæssige, mindre plads i verdenspolitikken.

Professor Heinsohn er direktør for Raphael-Lemkin-Institut für Xenophobie- und Genozidforschung ved universitetet i Bremen. Mr. Pipes er direktør for Middle East Forum.

Beslægtede emner:  Den arabisk-israelske konflikt & diplomatiet tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste Denne tekst kan gengives eller videresendes, blot den bliver præsenteret i sin sammenhængende helhed og med fuldstændige oplysninger vedrørende forfatter, dato, sted for offentliggørelse og oprindelig URL.