Så kom nyheden om, at endnu en islamistisk immigrant fra Mali med navnet Coulibaly har angrebet endnu en jødisk institution i Frankrig. Den første, Amedy Coulibaly, myrdede fire jøder i et kosher-supermarked i Paris den 9. jan.; denne her sårede tre soldater i går, mens de stod og beskyttede et jødisk center i Nice.
 To soldater stod den 20. jan. uden for det jødiske museum i Bruxelles, hvor en islamist myrdede fire mennesker i maj 2014. |
Politiet siger, at Moussa Coulibaly, omkring 30 år gammel, med en baggrund præget af tyverier og vold og tilsyneladende ikke i familie med Amedy, trak en kniv godt 20 cm lang op af en pose, sårede én soldat i hagen, en anden i kinden og en tredje i underarmen.
Ved et tilfælde forlod jeg Nice godt fire timer før dette angreb og havde passeret dette jødiske center få dage tidligere under en rundrejse til områder præget af muslimsk befolkningsflertal i ti byer fordelt over Frankrig og Belgien. Disse ture bragte mig gentagne gange tæt på de tungt bevæbnede soldater, som beskytter jødiske institutioner, og fremkaldte for min del adskillige skeptiske konklusioner vedrørende deres tilstedeværelse:
- De er soldater, ikke politifolk, og er derfor ikke trænet i at være årvågne over for gadeproblemer.
- De har tendens til at blive distraheret af deres smartphones eller af kønne piger, som går forbi.
- De holder deres angrebsvåben tæt ind til kroppen, hvilket gør dem sårbare over for folk, som kører forbi og skyder på dem.
- Som dagens angreb bekræfter, virker den tilsyneladende beskyttelse, de yder, reelt provokerende på islamister og andre antisemitter.
- De er kun udstationeret midlertidigt ved de jødiske institutioner i kølvandet på angrebet på kosher-supermarkedet Hyper Cacher for en måned siden og forsvinder igen inden for kort tid.
- De beskytter kun selve institutionerne, ikke de mennesker der kommer og går, som derfor er lige så sårbare, som de hele tiden har været.
 To soldater den 30. jan. står nær den Store Synagoge i Marseille. |
Kort sagt, soldaterne er nemme mål, hvis udstationering kun yder det jødiske samfund ringe beskyttelse og heller ikke løser det mere omfattende problem med islamistisk vold. Derimod er det blot endnu et eksempel på det følelsesmæssigt tilfredsstillende "sikkerhedsteater", som for en stund giver alle en konstruktiv følelse af dog at gøre noget.
 Derimod havde Kabbalah Centeret i Montpellier, Frankrig, ingen synlig beskyttelse den 1. feb. |
En egentlig løsning vil kræve langt mere dybtgående og vidtrækkende skridt, som vedrører national identitet, immigrationspolitik, integrationsbestræbelser og et effektivt politi.
