USA's lovhåndhævende aktører har generelt reageret på 11. sept. med foregivelse af en anti-terrorisme-politik. De insisterer stadig på, at det at kalde fjenden islamisme forårsager terrorisme, at islamistisk vold ikke udgør en større trussel end ny-nazisternes eller vold fra tilhængerne af raceoverherredømme et al., og at anti-terrorisme primært omfatter behagefremmende midler såsom forbedring af borgerrettigheder, vedtagelse af anti-diskriminationslove og udfoldelse af goodwill over for islamisterne.
 Bemærk New York politis sikkerhedskamera, øverst t.v., uden for Masjid at-Taqwa i Brooklyn. |
Offentligheden så de første tegn på disse forandringer i 2006 under Shahawar Matin Siraj-retssagen. Regeringen dømte Siraj, en illegal pakistansk indvandrer, for at have planlagt at sprænge en undergrundsstation i luften på basis af informationer fra to NYPD muslimske spioner: en betalt politimeddeler, Osama Eldawoody, og en undercover-detektiv med pseudonymet "Kamil Pasha." Sidstnævnte aflagde vidnesbyrd om, hvordan han havde fungeret som et "omkringgående kamera" blandt muslimer bosat i Brooklyn med det formål at "observere, være ører og øjne" for NYPD.
Christopher Dickey har givet det mest fyldestgørende billede af afdelingens bedrifter i bogen Securing the City: Inside America's Best Counterterror Force--The NYPD fra 2009. Netop nu, lige op til tiårsdagen for 11. sept., har Associated Press offentliggjort en række spændende undersøgelser ved Adam Goldman vedrørende afdelingens metoder, hvori der fokuseres på NYPD's samarbejde med CIA, hvorved afdelingen er kommet under intens politisk granskning.
Goldman beretter, at afdelingen udsendte betjente til pakistanske kvarterer og "gav dem instrukser om at finde grunde til at standse biler: for høj fart, ødelagte baglygter, konstant lysende stoplygter, hvad som helst. Standsningerne gav politiet mulighed for at søge efter udestående dommerkendelser eller kigge efter mistænkelig adfærd. En arrestation kunne blive den vægtstang, som politiet behøvede for at overtale en person til at blive meddeler." NYPD skabte den såkaldte Terrorist Interdiction Unit [Terroristforbudsenhed] til at klare disse meddelere, herunder "mosque crawlers" [folk, der tager en tur rundt i moskeerne], "café crawlers," butiksindehavere og nysgerrige naboer.
 John O. Brennan, t.v., assistent for præsidenten for Homeland Security and Counter-terrorism, mødtes med NYPD's politikommissær Raymond Kelly, i midten, og efterretningsvicekommissær David Cohen i politiets hovedkvarter i sep. 2009. |
Afdelingen skabte den såkaldte Special Services Unit [særtjenesteenhed] til at håndtere operationer uden for New York City, hvor NYPD mangler jurisdiktion, herunder flere amerikanske stater og elleve fremmede lande. Indsatsen har haft betydelig succes; for eksempel spillede en muslimsk NYPD-betjent, som arbejdede undercover i New Jersey, en afgørende rolle ved Operation Arabian Knight, arrestationen i juni 2010 af to muslimer i New Jersey, som erklærede sig skyldige i at have haft planer om at deltage i den somaliske terroristgruppe al-Shabab og derpå dræbe amerikanske soldater.
Den skabte også Demographics Unit [demografisk enhed] til at "kortlægge etniske beboelsesfællesskaber inden for trestatsområdet [New Jersey, Connecticut og staten New York]" og udsende undercoverbetjente eller rakers [finkæmmere] til at overvåge muslimer. Enheden, som består af 16 betjente, der bl.a. taler arabisk, bengali, hindi, punjabsk og urdu, tæller 29 "interessante afstamninger," alle fortrinsvist muslimske, herunder en der betegnes "amerikansk sort muslim." Alt i alt har NYPD identificeret 263 af det, de kalder for "etniske brændpunkter" i byen, plus 53 "moskeer af interesse."
 Den demografiske enhed består af 16 betjente med flersproglige kundskaber. |
Finkæmmerne har afgivet daglige rapporter om livet i New Yorks muslimske kvarterer. Goldman og hans medforfatter Matt Apuzzo skriver, at de "besøgte islamiske boghandler og cafeer, forretninger og klubber. Politiet kiggede på foretagender, som tiltrak bestemte minoriteter, såsom taxafirmaer som hyrede pakistanere." De blev personlige, fortsætter Goldman: "Hvis en finkæmmer lagde mærke til en kunde [i en etnisk boghandel], som kiggede på radikal litteratur, ville han måske give sig til at småsnakke med butiksindehaveren og se, hvad han kunne finde ud af. Boghandelen eller endda kunden kunne derefter blive gransket nøjere."
Goldman og Associated Press afskyr helt tydeligt NYPD's metoder og håber på at kastrere dem. Men disse metoder har beskyttet New York mod tretten fejlslagne eller forpurrede terroristsammensværgelser, kommissær Kelly bakker dem op og de nyder bred politisk støtte. New York Citys borgmester, Michael Bloomberg, har rost NYPD for et "yderst godt stykke arbejde," og John Brennan, Barack Obamas rådgiver vedrørende anti-terrorisme, har rost dens "heltemodige arbejde." Medlem af Repræsentanternes Hus Peter King (Republikaner fra New York) har anbefalet afdelingens metoder som model for den føderale regering.
King har ret: hver eneste vestlige lovhåndhævende aktør burde adoptere metoderne fra "Amerikas bedste anti-terrorstyrke."
